Overvejer du en lys og luftig tilbygning? Find inspiration hos Stine, der udvidede sin villalejlighed i Charlottenlund med et lyst køkken-alrum, der åbner boligen op og giver mere plads til familien. Her kan hun følge lysets rejse i løbet af dagen, mens hun arbejder, slapper af eller laver mad.

Går du med tanker om at bygge til? Det kan både give plads og øget velvære, når du føjer et ekstra rum til din bolig, og det er en rigtig god idé at tænke dagslyset ind som et centralt element i dit design. Da Stine sammen med et vennepar købte et ældre hus i Charlottenlund, vidste de helt fra begyndelsen, at de ville lave en tilbygning, så de to familier kunne få en lejlighed hver med god plads. Stine er Research Coordinator på Danmarks største hospital og arbejder hjemmefra mindst to dage om ugen. Så det var vigtigt for hende, at det nye køkken-alrum havde plads til et skrivebord, og at der var et behageligt lysindfald dagen igennem, så hun kan holde energiniveauet oppe, når hun arbejder, laver mad og hygger med børnene.

Følg lyset fra morgen til aften

Lægger du i din hverdag mærke til, hvordan sollyset i takt med døgnet stille og roligt skifter til nye nuancer? Hvis du som Stine lukker masser af dagslys ind i din tilbygning med VELUX ovenlysvinduer, kan du som en ekstra bonus også følge, hvordan lyset rejser og forandrer sig – både i løbet af dagen og, i større skala, i takt med årstiderne. For Stine har det været en af de helt store glæder ved at flytte ind i den nye tilbygning, at hun kan mærke lysets døgnrytme på egen krop. Som Stine siger: ”Jeg kan godt lide at følge med. Du har morgenlyset, der er lidt rødligt. Så har du solen midt på dagen. Så bliver det hen på eftermiddagen, og så får lyset et andet skær, og det reflekteres ind i rummet. Den proces, der ligesom kører hver dag, den kan jeg rigtig godt lide at kunne følge med i.”

Roligt udtryk og maksimalt lysindfald med VELUX 3i1

Spiller dagslys en central rolle, når du forestiller dig din nye tilbygning? Det er en rigtig fornuftig prioritet, at du fokuserer på lysindfaldet, når du planlægger dit projekt. Undersøgelser viser, at mere dagslys kan styrke dit immunforsvar og give en sund døgnrytme, så du sover bedre om natten. Når din tilbygning bliver badet i naturligt lys, kan det også sænke energiforbruget, fordi du har mindre brug for elektrisk lys. Stine valgte at maksimere sit lysindfald med to VELUX 3i1 ovenlysvinduer, og det har hun på ingen måde fortrudt: ”Det gør, at du får et større vinduesparti. Og jeg synes også, det er mere roligt, end hvis du havde valgt tre enkelte vinduer på række.”

I kontakt med naturen

Er det vigtigt for dig at have kontakt med naturen? Det er en følelse, som mange kan nikke genkendende til. Undersøgelser viser, at vi i gennemsnit bruger omkring 90 % af vores tid indendørs. Så det giver god mening, hvis vi i boliger og på arbejdspladser kan skabe nogle rammer, hvor vi har en forbindelse til udendørslivet, selv om vi rent fysisk befinder os indenfor. Stine vidste, at hun både skulle kunne arbejde, slappe af og være sammen med familien i den nye tilbygning. Så det var vigtigt for hende, at der ikke opstod mørke kroge inderst i tilbygningen. Hele rummet skulle være lyst og åbent med tæt kontakt til naturen udenfor. De store vinduespartier gør, at Stine og familien kan mærke naturen og årstiderne inde fra det behagelige køkken-alrum. Selv når vejret ikke lægger op til at bevæge sig udenfor. Om forbindelsen til naturen siger Stine: ”Man føler, at naturen er tæt på. Selv om man ikke går udenfor, føler man stadig, at man er forbundet med omgivelserne. Det er en rigtig dejlig følelse.”

Ovenlysvinduer gav ekstra kvadratmeter

Er det vigtigt for dig, at pladsen i en tilbygning bliver udnyttet optimalt? Det er et velkendt fænomen, at et rum fremstår større og mere åbent, når der kommer mere lys ind i det. Men for Stine gav VELUX ovenlysvinduerne ikke kun en følelse af ekstra plads. Hun fik rent faktisk flere kvadratmeter at gøre godt med ved at tænke ovenlysvinduer ind i designet. Skråvæggene i Stines hus er forholdsvis tykke. Der opstod derfor ekstra brugbare kvadratmeter de steder, hvor de tykke skråvægge viger pladsen for de slanke vinduesrammer i Stines VELUX 3i1 ovenlysvinduer. Det har blandt andet skabt et behageligt arbejdsområde ved et af ovenlysvinduerne, hvor Stine har god plads til sit skrivebord. Her kan Stine fordybe sig i sit arbejde uden at fjerne sig fra køkken-alrummets åbne og luftige stemning. Det giver en unik mulighed for at bevare kontakten til udendørslivet, selv når hun arbejder koncentreret på sin laptop.

Input fra arkitekt gjorde drømmen opnåelig

Har du et væld af idéer til, hvordan du skaber den ideelle tilbygning? Men er du usikker på, om du selv kan sammensætte et design, der fører alle idéerne ud i virkeligheden? Så kan det være en god idé at rådføre sig hos en arkitekt. Stine og hendes vennepar vidste, helt fra de sammen købte huset i Charlottenlund, at de ville have en lys og åben tilbygning i to etager. Men det stod ikke helt klart for Stine, hvilke ovenlysvinduer hun skulle vælge på førstesalen, eller hvor mange vinduer der skulle til for at få drømmen om et lyst og åbent køkken-alrum til at gå i opfyldelse. De kontaktede en arkitekt, som havde en klar vision om, hvordan dagslysopgaven skulle løses. Sammen med arkitekten kom Stine frem til en løsning med to VELUX 3i1 ovenlysvinduer og tre almindelige VELUX ovenlysvinduer. Det skabte præcis det lyse og åbne rum, som Stine og familien ønskede sig. Stine har på intet tidspunkt fortrudt, at de indhentede eksperthjælp til deres tilbygning: ”Jeg er glad for, at jeg valgte at tilføje så mange vinduer, som jeg gjorde. Jeg havde nogle gode diskussioner med vores arkitekt, som hjalp os med at tegne løsningen.”

Lys og plads til glæde for hele familien

Når du tænker på at bygge til, er der så ét bestemt formål, som dit nye rum skal tjene? Eller vil du have en tilbygning, der kan rumme mange forskellige funktioner under samme tag? Stine havde brug for en samlet harmonisk løsning, der kunne forene køkken, spiseområde, stue og arbejdsområde. Stines hjemmearbejdsdage gør, at det er hende, der bruger allermest tid i den nye tilbygning. Men det nye rum er i allerhøjeste grad også til glæde for resten af familien. Ikke mindst på grund af det imponerende lysindfald, der sikrer, at alle hjørner i Stines køkken-alrum fremstår lyse og indbydende. ”Det er et alsidigt rum, hvor vi samles for at sidde og snakke, spise og slappe af. Her kan børnene lege sammen med deres venner og løbe rundt eller spille musik og danse. Det er et centralt samlingspunkt for vores familieaktiviteter,” siger Stine.

Søg inspiration hos VELUX

Fortællingen om Stines tilbygning er en sand solstrålehistorie. En tidlig plan om at bygge til, eksperthjælp fra en kyndig arkitekt og en omhyggeligt gennemtænkt vinduesløsning med VELUX ovenlysvinduer har skabt et lyst, åbent og indbydende køkken-alrum præcis efter Stine og familiens ønsker. Hvem ved? Måske ligger der også en helt ideel tilbygning og venter på dig i en nær fremtid. Her på vores hjemmeside kan du se vores brede udvalg af ovenlysvinduer og tilbehør. Du kan også få rådgivning til dit konkrete projekt og hjælp til at finde en kompetent håndværker. Så kig dig endelig omkring, og find inspiration til dit drømmeprojekt.

Vigtigste pointer: 

  • I en ny tilbygning, hvor lys var den højeste prioritet, og VELUX ovenlysvinduer var en del af det nye design, nyder familien nu at lave mad, slappe af og arbejde hjemmefra i de nye omgivelser
  • I et hjem med tykke skråvægge kan VELUX ovenlysvinduer skabe mere rumplads, lys og flere brugbare kvadratmeter
  • VELUX 3i1 ovenlysvinduer bader rummet i dagslys og giver et roligere udtryk, end du kan opnå med tre separate ovenlysvinduer

"Man føler, at naturen er tæt på. Selv om man ikke går udenfor, føler man stadig, at man er forbundet med omgivelserne. Det er en rigtig dejlig følelse"

Relevante artikler

A big bright kitchen filled with light from VELUX 3in1 roof windows
Luk op for mere naturligt lys i dit køkken med VELUX ovenlysvinduer
Dit køkken er et af de vigtigste rum i dit hjem. Det er her mange af dagligdagens store og små begivenheder udspiller sig. Her spiser vi sammen og har de givende samtaler. Her laver vi lektier med de mindste børn. Og som teenagere finder de vej hertil, når sulten melder sig mellem måltiderne. Køkkenet er er familiens samlingspunkt, så hvorfor ikke sørge for de bedste rammer for at opholde sig her? Med VELUX ovenlysvinduer vil du se dit køkken i et helt nyt lys.
Læs hele artiklen
Skab dit drømmekøkken med ovenlys
Har du nogensinde set et lækkert køkken på Instagram og tænkt: "Hvordan bliver mit lige så flot?". Hvis du er ved at planlægge din egen køkkenrenovering og gerne vil gøre dit køkken til noget helt særligt, kan du nemt lade dig rive med ved tanken om, at det hele handler om avancerede hvidevarer, raffinerede køkkenskabe eller en kæmpestor køkkenø. Men hvis du er på udkig efter et køkkendesign, der opfylder alle dine drømme, vil du opnå den mest tilfredsstillende visuelle forvandling ved at tilføje naturligt lys fra oven ved hjælp af ovenlysvinduer. En god køkkenrenovering skal lukke masser af naturligt lys ind, så rummet kan opfylde alle dine ønsker og mere til. Ved at tilføje ovenlysvinduer i dit køkken får du et lyst og indbydende køkken, der føles større og mere åbent. Sådan et køkken, hvor man altid har lyst til lige at blive lidt længere, uanset om familien hygger sig med fælles morgenmad, eller I nyder en god flaske vin sammen med jeres venner. Lad os se nærmere på, hvordan ovenlysvinduer kan give dig det køkken, du altid har drømt om, ved at lukke dagslyset ind og skabe en stilfuld designæstetik.
Læs hele artiklen
Woman sitting at desk looking at her VELUX roof windows with blinds
Opnå øget produktivitet på hjemmearbejdspladsen med disse tips
I Danmark er antallet af hjemmearbejdspladser steget markant som resultat af pandemien. Når du arbejder hjemmefra, er det vigtigt at have et rum, hvor du ikke bliver distraheret. Hvis du indretter rummet rigtigt, kan du endda øge din produktivitet.
Læs hele artiklen
Guide: Alt du skal vide om ovenlysvinduer for at vælge de helt rigtige
Når der kommer dagslys fra oven, kan det fuldstændig forvandle dit rums udseende og stemning. Næsten alle rum kan drage fordel af ovenlysvinduer. Se, hvordan du styrer udenom de almindelige misforståelser om ovenlysvinduer, og hvordan du kan få dagslysets magi ind i dit hus.
Læs hele artiklen
Hvad er den største forskel på ovenlysvinduer og facadevinduer?
Hvis du vil renovere dit hus, overvejer du sandsynligvis også, hvordan dagslyset får de bedste vilkår i dit hjem. I betragtning af, hvor godt det naturlige dagslys er for os, er det indlysende, at det både er en stor og en svær beslutning at træffe. Til syvende og sidst handler valget om vinduer, deres placering og deres størrelse. Almindelige vinduer sidder som bekendt i facaden, mens ovenlysvinduer bringer dagslyset ind i dit hjem gennem taget. Netop ovenlysvinduernes placering mod himlen giver dem visse fordele, som facadevinduer ikke kan hamle op med. I takt med at solen bevæger sig hen over himlen i løbet af dagen, vil et værelse udelukkende med facadevinduer med al sandsynlig kun opnå et større indfald af dagslys i afmålte perioder. Ovenlysvinduer har derimod en ideel placering, der giver et optimalt lysindfald i rummet det meste af dagen, da de vender opad og derfor vil have langt bedre muligheder for at fylde dit hjem med naturligt lys.
Læs hele artiklen