Skab dit drømmekøkken med ovenlys

Har du nogensinde set et lækkert køkken på Instagram og tænkt: "Hvordan bliver mit lige så flot?". Hvis du er ved at planlægge din egen køkkenrenovering og gerne vil gøre dit køkken til noget helt særligt, kan du nemt lade dig rive med ved tanken om, at det hele handler om avancerede hvidevarer, raffinerede køkkenskabe eller en kæmpestor køkkenø. Men hvis du er på udkig efter et køkkendesign, der opfylder alle dine drømme, vil du opnå den mest tilfredsstillende visuelle forvandling ved at tilføje naturligt lys fra oven ved hjælp af ovenlysvinduer. 

En god køkkenrenovering skal lukke masser af naturligt lys ind, så rummet kan opfylde alle dine ønsker og mere til. Ved at tilføje ovenlysvinduer i dit køkken får du et lyst og indbydende køkken, der føles større og mere åbent. Sådan et køkken, hvor man altid har lyst til lige at blive lidt længere, uanset om familien hygger sig med fælles morgenmad, eller I nyder en god flaske vin sammen med jeres venner. Lad os se nærmere på, hvordan ovenlysvinduer kan give dig det køkken, du altid har drømt om, ved at lukke dagslyset ind og skabe en stilfuld designæstetik.
Vigtigt at huske
  • Ovenlysvinduer kan løfte din køkkenrenovering op på et helt nyt niveau ved at åbne rummet op og få det til at føles lysere og større.
  • Ovenlysvinduer og det lys, de lukker ind i rummet, kan gøre en verden til forskel i mørke køkkener – også dem med lavt til loftet.
  • Ovenlysvinduer sørger for en fantastisk effektiv ventilation og et godt indeklima i køkkenet.

Sådan løfter ovenlysvinduer din køkkenrenovering op på et helt nyt niveau

Ovenlysvinduer gør rummet lysere

Når du skal forvandle et energiforladt, mørkt køkken til et moderne, indbydende rum, er det afgørende at lukke mere naturligt lys ind. Uanset om du holder dig til det eksisterende rumareal eller udvider rummet, kan velplacerede ovenlysvinduer fylde køkkenet med dejligt, blødt naturligt lys i de fleste dagtimer. Gevinsten er et meget smukkere rum og en lavere elregning. Ovenlysvinduer kan forvandle et trist og mørkt køkken til et lyst og åbent rum. Strategisk velplacerede ovenlysvinduer er med til at lukke dagslyset helt derind, hvor du har brug for det, så der er et godt arbejdslys i de områder, hvor du laver mad, og dine børn eventuelt læser lektier.

Ovenlysvinduer i dit køkken: Mere frisk luft og mindre damp og stegeos

Ovenlysvinduerne bidrager ikke kun til køkkenets æstetik og design. De kan også bidrage til, at du nemt og effektivt kan udskifte luften i rummet. Når du koger kartofler og pasta, udledes der damp, ligesom duften af din kulinariske aktiviteter eller stegeos fra panden kan hænge i rummet længe efter I har spist. Men åbner du ovenlysvinduerne og gerne i kombination med et facadevindue, udskiftes luften i rummet på få øjeblikke. Den brugte, varme indeluft stiger ved hjælp af skorstenseffekten op og ud ad ovenlysvinduerne og erstattes af ny, frisk luft.

Ovenlys giver dit køkken et visuelt boost

Læser du boligmagasiner eller ser tv-programmer om renovering, vil du hurtigt opdage, at mange veldesignede køkkener har højt til loftet. Dette interessante designvalg forvandler rummet ved at skabe rummelighed og rene, skarpe linjer. Det bedste af det hele er, at du også kan lukke mere dagslys ind, hvis du tilføjer ovenlysvinduer.

Du kan opleve dagslysets designmæssige forvandlingsevne i Marcus' og Louises danske køkken. Deres bolig fra 1960 var ikke blevet renoveret i flere årtier, og køkkenet var mørkt og dystert med lavt til loftet.

De åbnede rummet fuldstændig op, så der opstod et imponerende åbent plan med kombineret køkken, stue og hjemmekontor. De øgede loftshøjden og tilføjede fjernbetjente ovenlysvinduer, så de kunne lukke det naturlige lys ind overalt.

Køkkenet er indrettet med velvalgte skabe og fritlagte hanebånd i træ, der komplementerer det høje loft og skaber en forbindelse mellem rummet og naturen omkring det. "... det er følelsen af, at man befinder sig ude i det fri, som vi helt sikkert sætter pris på i vores hverdag, og når vi tilbringer så meget tid indenfor, er det virkelig vigtigt for os at kunne lukke lyset ind", siger Marcus. Deres køkken er et mønstereksempel på, hvordan ovenlysvinduer gør det muligt at lukke naturligt lys ind i hele rumarealet i løbet af dagen, så du føler dig mere i balance med naturens rytmer. Du kan justere lysindfaldet efter behov ved at udstyre dine ovenlysvinduer med VELUX indvendige rullegardiner og udvendige solgardiner, ligesom Marcus og Louise har gjort.
Strategisk velplacerede ovenlysvinduer er med til at lukke dagslyset helt derind, hvor du har brug for det, så der er et godt arbejdslys i de områder, hvor du laver mad, og dine børn eventuelt læser lektier.

Læs relaterede artikler

Køkkenet er hjerterummet i dit hjem
Skal du i gang med en køkkenrenovering, og går du og overvejer, hvordan den skal planlægges? Køkkenet danner ramme om dagligdagen. Her omfavnes din familie af hjemmets hjerterum, når I samles efter en lang dag, og her ender vennerne altid med at hænge ud. Når du skal renovere dit køkken, har du brug for en god plan, så du kan give rummet den forvandling, det fortjener. Har du brug for hjælp til at finde ud af, hvor du skal starte? Bare rolig, vi klarer opgaven sammen.
Læs hele artiklen
A big bright kitchen filled with light from VELUX 3in1 roof windows
Luk op for mere naturligt lys i dit køkken med VELUX ovenlysvinduer
Dit køkken er et af de vigtigste rum i dit hjem. Det er her mange af dagligdagens store og små begivenheder udspiller sig. Her spiser vi sammen og har de givende samtaler. Her laver vi lektier med de mindste børn. Og som teenagere finder de vej hertil, når sulten melder sig mellem måltiderne. Køkkenet er er familiens samlingspunkt, så hvorfor ikke sørge for de bedste rammer for at opholde sig her? Med VELUX ovenlysvinduer vil du se dit køkken i et helt nyt lys.
Læs hele artiklen