Tre generationer nyder livet sammen i nybygget hus i Kgs. Lyngby med masser af lys og udsigt.

På en grund i Kgs. Lyngby boede Maries mor gennem flere år sammen med sin mand i en ældre villa. Da hun blev alene, flyttede datteren ind med sin kæreste Jonas og deres to piger på 3 og 5 år for en tid. Her begyndte ideen om et ”generationshus” at spire. Jonas og Marie måtte imidlertid erkende, at på længere sigt ville det nuværende hus ikke kunne dække familiens behov og ønsker.

”Vi havde muligheden for at bygge et nyt hus med plads til alle, hvor vi ikke skulle gå på kompromis med noget eller prøve at renovere noget, som ikke helt passede. Så vi startede forfra med en frisk tavle,” fortæller Marie.

Med arkitekthjælp fandt familien de optimale løsninger

Hele tanken om at bygge et nyt hus betød også, at parret selv kunne bestemme rumfordelingen. For Jonas og Marie var der således mange ønsker og hensyn at tage: Der skulle bl.a. være plads til en lille afdeling med et værelse og køkken til mormoren. Kvadratmeterne skulle udnyttes bedst muligt, indeklimaet skulle optimeres og lysindfaldet i rummene indgå som et aktiv i oplevelsen af huset. Ja, når der skal bygges nyt, er der mange ønsker og valg at træffe. Hvilket hus skulle det overhovedet være?

Inspireret af et nyt træhus i kvarteret, som havde et supergodt indeklima, begyndte planerne at tage form. Jonas og Marie begyndte således tidligt i processen at tale om brugen af VELUX ovenlysvinduer i de store tagflader for at få så meget lys og frisk luft ind som muligt. Men det skulle virke naturligt og ikke dominere for meget. Derfor faldt valget på et Jakobsen-typehus af træ.

”Vi ønskede ikke at bo i et ”glashus”, men blot at udnytte lyset optimalt,” påpeger Jonas.

For at få tilpasset deres Jakobsen-typehus lige efter deres behov, tog de til Århus og besøgte firmaet. Her gennemgik de mulighederne med en af firmaets arkitekter. Han forstod deres behov og forstod, at det ikke bare handle om at få så mange glaspartier, som muligt, men at kombinere facade- og ovenlysvinduerne optimalt for at opnå det ønskede indeklima og lysindfald.

At indtænke ovenlysvinduer i nybyggeri

Planlægningen af byggeriet var i det hele taget omfattende: Hvordan skulle huset overhovedet placeres på grunden i forhold til solen, naboerne og de grønne arealer ned mod Mølleåen, så lå lige i baghaven? For Jonas og Marie var lysindfaldet afgørende for husets kvalitet, så de søgte en specialist i, hvordan lysindfald både kan give en oplevelse af mere plads og højde, men også trække naturen og himlen ind i boligen og gøre den lysere og mere luftig.

”Vi havde faktisk en ekstra arkitekt på for at få placeret vinduerne rigtigt, så lyset i løbet af dagen ville falde naturligt ind i de forskellige rum. Det er et grundlæggende aspekt af huset,” siger Jonas.

Resultatet blev, at huset ikke blev placeret i den klassiske sydvendte retning, men orienteret ned mod åen i baghaven og uden direkte kig til naboerne. Huset fik desuden en overetage, hvor Jonas og Marie efter nærmere rådføring med arkitekten valgte at installere ovenlysvinduer i alle værelser. Køkkenet, der har fuld højde til kip, blev også forsynet med ovenlysvinduer, som spillede flot sammen med facadevinduerne. Fra det store udvalg hos VELUX valgte Jonas og Marie manuelt betjente ovenlysvinduer i værelserne og elektriske VELUX ovenlysvinduer på de steder, de ikke kunne nå.

”Vi har nogle åbninger til kip, hvor vi ikke kan nå ovenlysvinduerne, men de elektriske VELUX ovenlysvinduer kan man fjernbetjene med appen VELUX App Control på telefonen eller med en fjernbetjening. Det fungerer superfint,” fortæller Jonas begejstret.

Et køkken med masser af lys og frisk luft

Køkkenet i det nye træhus i Kgs. Lyngby er det vigtigste samlingssted for de tre generationer i huset. Der skal laves mad, leges med mormor og lægges slagplaner for dagen. I udformningen af huset havde Jonas og Marie også fokus på ventilation og indetemperatur. Der skulle kunne luftes grundigt ud og være et behageligt indeklima – også på de varmeste sommerdage.

”Med ovenlysvinduerne i køkkenet kan vi skabe en skorstenseffekt, når vi også åbner et facadevindue. Det betyder, at vi kan gennemventilere huset superhurtigt,” fortæller Jonas.

Med de elektriske VELUX ovenlysvinduer har familien fået det hele og mere til. Lyset og indeklimaet i husets hjerte spiller en afgørende rolle for deres livskvalitet.

”Lyset falder ind gennem stuen og køkkenet om morgenen, og det er helt magisk, hvordan ovenlyset bare danser hen over gulvet,” fortæller Jonas med et smil. Marie griner og fortæller. ”Selvom vi har boet her næsten et år, bliver Jonas begejstret, hver gang solen skinner - ’Se, hvordan det danser på væggene’ siger han.”

Køkkenet fungerer som en magnet på hele familien, og Jonas og Marie, som begge er glade for at lave mad, føler ikke, at de går glip af noget, når de står over gryderne.

”Om aftenen når vi kommer hjem og skal lave mad, er det dejligt at stå og arbejde i det helt naturlige lys.”

I kraft af udsynet fra køkkenet til haven og himmelen kan familien følge dagens gang og årstiderne fra første parket. Vind, vejr og lysets skiften er blevet en naturligt integreret del af deres hverdag og har givet dem den livskvalitet, de drømte om, da byggeplanerne blev lagt.

Sund døgnrytme med ovenlysvinduer

Marie er blevet særligt glad for soveværelset, som ellers ofte er et lidt overset rum – der skal jo bare soves. Ved hjælp af automatiserede gardiner har dette rum fået en særlig kvalitet.

”Mit yndlingsrum er faktisk soveværelset, fordi om morgenen, når solen står op, så åbner ovenlysvinduernes automatiserede gardiner, og så kan man ligge i sengen og kigge ud på dagens lys,” fortæller Marie.

I hele huset fornemmes døgnets gang. Naturen og lyset bliver lukket ind og understøtter en sund døgnrytme. Ovenlysvinduerne over entréen spreder lyset ud over både køkkenet og reposen på overetagen og binder dermed huset sammen på magisk vis. Dette giver desuden en smuk understregning af det bevidste materialevalg i huset:

”I entreen falder lyset virkelig smukt. Det passer så fint til egetræet. Det er to dejlige naturlige ting.” siger Jonas tilfreds.

Naturligt lys sparer på energien

De tre generationer i Kgs. Lyngby har fået et hus med plads til alle – og til fremtiden. Med de store mængder naturligt dagslys, som de mange VELUX ovenlysvinduer leverer, har familien også opnået en naturlig besparelse.

”Hele grundtanken med at bygge et nyt hus har bl.a. været at spare på energien, og der hjælper ovenlysvinduerne også på energiregnskabet. De kaster en masse lys ind i dagtimerne, så vi ikke behøver have så meget elektrisk lys tændt. Samtidigt holder de på varmen, når det er koldt udenfor – uden nogen form for ’kuldefald’ ovenfra,” fortæller Jonas.

Med de energibesparende ovenlysvinduer fra VELUX har familien vundet på alle parametre. Et godt indeklima, flotte lysindfald og en tæt kontakt til omgivelserne uden for huset – men også mindre behov for elektrisk lys i dagtimerne og en effektiv isolering, når det er koldt udenfor.

Ideelle værelser med lys og mørke alt efter behov

I planlægningen af huset valgte familien bevidst ikke at lave kæmpestore værelser, men til gengæld havde de fokus på VELUX ovenlysvinduernes effekt på oplevelsen af rummene.

”Rummene virkede små og mørke, men så skete transformationen. Med installationen af ovenlysvinduerne kunne man se, hvor store og lyse rummene var. Det var en kæmpeoplevelse,” fortæller Jonas begejstret.

Her har især aftenerne blevet en ny oplevelse for forældrene - eller mormor - når det er sovetid for børnene. Marie fortæller med et smil om aftenritualet i soveværelset:

“Om aftenen, når jeg ligger og putter pigerne i vores seng, så lukker vinduerne automatisk med gardinerne, og det er sådan en fin afslutning på dagen.”

Et hus for hele familien

Jonas og Marie har ikke fortrudt at de har bygget et nyt hus. De har kunnet vælge en placering på grunden, som gav udkig til den grønne baghave og oplevelsen af uforstyrrethed. Mormor har fået sin egen lille afdeling med værelse og køkken og kan samtidigt tage aktiv del i en fælles hverdag. Det er rent win-win for både momor og den travle børnefamilie. Jonas og Marie har desuden fået det indeklima, de drømte om, ved at vælge præcis de vinduesløsninger, de havde behov for. Her har prioriteringen af mange og store dobbelte VELUX ovenlysvinduer i den grad givet bonus for børnefamilien i form af masser af lys og frisk luft. På den gamle grund i Kgs. Lyngby står nu et nyt og smukt Jakobsen-træhus med masser af leverum og glæder i hverdagen. Når familien står op, hilser dagslyset dem god morgen. Om aftenen, når de kommer hjem, ligger køkkenet badet i det smukke aftenlys udefra og sætter stemningen for samvær og hygge. Og om natten kan de gennem ovenlysvinduerne ligge og tælle stjernerne, indtil dagen går på hæld.

Helt nyt hus giver mange muligheder for godt indeklima og flotte lysindfald

Når du vælger at bygge nyt, får du mulighed for at sætte dit eget præg på hele din bolig. Det kan give overvældende mange valg at træffe, hvor de vigtigste valg er dem, der er svære – eller umulige – at fotryde. Placeringen af huset på grunden er afgørende, men døre, facadevinduer og ovenlysvinduer er også vigtige, da de er vanskelige at flytte. Her har du nogle gode råd, når du bygger nyt hus:

  • Ved nybyggeri kan det være en fordel at rådføre sig tidligt i processen med en ekspert for at tage korrekt højde for husets placering på grunden og dermed også, hvordan lyset falder ind i huset i løbet af dagen.
  • Kombinationen af facade- og ovenlysvinduer har stor betydning for ventilationen og indeklimaet i huset.
  • Elektriske VELUX ovenlysvinduer gør det muligt at fjernbetjene de vinduer, du ikke kan nå, og med integrerede gardiner får du samtidigt god hjælp til en sund døgnrytme.
  • De energirigtige løsninger fra VELUX sparer på energien – både på brugen af elektrisk lys og på varmeregningen.

”Vi havde faktisk en ekstra arkitekt på for at få placeret vinduerne rigtigt, så lyset i løbet af dagen ville falde naturligt ind i de forskellige rum. Det er et grundlæggende aspekt af huset.”

Relevante artikler

Skab dit drømmekøkken med ovenlys
Har du nogensinde set et lækkert køkken på Instagram og tænkt: "Hvordan bliver mit lige så flot?". Hvis du er ved at planlægge din egen køkkenrenovering og gerne vil gøre dit køkken til noget helt særligt, kan du nemt lade dig rive med ved tanken om, at det hele handler om avancerede hvidevarer, raffinerede køkkenskabe eller en kæmpestor køkkenø. Men hvis du er på udkig efter et køkkendesign, der opfylder alle dine drømme, vil du opnå den mest tilfredsstillende visuelle forvandling ved at tilføje naturligt lys fra oven ved hjælp af ovenlysvinduer. En god køkkenrenovering skal lukke masser af naturligt lys ind, så rummet kan opfylde alle dine ønsker og mere til. Ved at tilføje ovenlysvinduer i dit køkken får du et lyst og indbydende køkken, der føles større og mere åbent. Sådan et køkken, hvor man altid har lyst til lige at blive lidt længere, uanset om familien hygger sig med fælles morgenmad, eller I nyder en god flaske vin sammen med jeres venner. Lad os se nærmere på, hvordan ovenlysvinduer kan give dig det køkken, du altid har drømt om, ved at lukke dagslyset ind og skabe en stilfuld designæstetik.
Læs hele artiklen
Skab et nyt soveværelse og opnå bedre søvn
En god nattesøvn er yderst vigtig for vores velvære, mens uregelmæssig søvn kan have en negativ effekt på vores sundhed. Derfor bør indretningen af dit soveværelse understøtte et optimalt sovemiljø. Der er mange ting, du kan gøre for at forbedre din nattesøvn, når du vil skabe et nyt soveværelse.
Læs hele artiklen
Child playing in her room with a VELUX roof window
Idéer til børneværelset – skab det perfekte rum til dine børn
Det er en spændende proces at skabe et sjovt og inspirerende børneværelse – både for dig og børnene. Der er mange ting, du kan gøre for at forvandle børneværelset til et kreativt og funktionelt rum. Et børneværelse skal understøtte børnenes udvikling og læring – og selvfølgelig inspirere til masser af sjov leg. Der findes så mange kreative løsninger, at det kan være svært at vælge. Vi har gjort det lidt lettere for dig med disse idéer til børneværelset.
Læs hele artiklen
Vil du renovere dit badeværelse? Få dit drømmebadeværelse med naturligt lys ovenfra
Tidligere var badeværelset et rum, der først og fremmest skulle være funktionelt. Men det moderne badeværelse er blevet et opholdsrum ligesom ethvert andet rum i huset. I dag har indretningsidéer til badeværelset fokus på at skabe en wellnessoplevelse i dit eget hjem. På badeværelset skal du kunne slappe af, fordybe dig og slippe hverdagens travlhed. Går du med planer om en renovering af dit badeværelse, så du får et sted, hvor du kan slappe af og lade op? Overvej at lukke mere naturligt lys ind, så du forvandler dit badeværelse til din helt egen spa.
Læs hele artiklen
Indretning af loftsrum: Idéer, der løfter dit loftsrum op på et helt nyt niveau
Har du nogensinde set et fantastisk forvandling af loftsrum på Instagram eller Pinterest og tænkt: "Hvordan kommer jeg i gang hos mig selv?". Så er denne artikel noget for dig. Lær, hvordan du kan skabe dit eget imponerede loftsrum ved at lukke dagslyset ind. Disse idéer kan hjælpe dig med at gøre dit loftsrum til et indbydende og unikt sted, der kan bruges på nye, spændende måder.
Læs hele artiklen