Oprindeligt havde parret kun besluttet sig for én VELUX ovenlysskakt over køkkenet, men valgte i sidste ende at lave to store felter i det centrale køkken-alrum. Det er de glade for i dag.
”Det er en helt anden oplevelse at træde ind i det her rum nu, hvor man kommer fra den lille entré og træder ind i det højloftede, lyse køkken-alrum. Vi valgte bevidst at lade væggene skråne ud oppe fra ovenlysvinduerne, så det forstærker effekten af dagslyset,” forklarer Andreas.
Indeklima og lyden af regn
Andreas og Cecilie har tilvalgt den intelligente VELUX Active indeklimastyring, der måler Co2-niveau, temperatur og luftfugtighed og regulerer udluftningen automatisk. Parret kan desuden nemt styre solafskærmningen og ovenlysvinduerne via en app på telefonen.
Cecilie ikke lægger skjul på, at det var Andreas, der var den største fortaler for ovenlysvinduerne, men hun ville ikke være foruden dem i dag.
”Det giver mig så meget energi, at her er så lyst, og det er ret fantastisk at kunne åbne dem helt på en varm sommerdag. Men jeg elsker også lyden af regn på de store VELUX ovenlysvinduer – det er en hyggelig og beroligende lyd,” siger Cecilie.