I gangarealet er der ligeledes monteret et fladtagsvindue med buet glas. Oftest rummer fordelingsgangen boligens mørkeste kvadratmeter, fordi den ligger inde i huset og derfor ikke har adgang til dagslys fra facaden.
Lyset fra fladtagsvinduet øger følelsen af plads og kompenserer for de lave lofter. Vinduet er med til at gøre rummet mere levende, da lyset ændrer karakter alt efter årstid og tidspunkt.
"Vi taler tit om, hvorfor vi ikke fik monteret vinduerne før. Jeg kan slet ikke forstå, at vi har kunnet undvære dem..."
Caroline, boligejer