”Da vi fik sat ovenlysvinduerne i og så effekten af lysindfaldet, kunne vi se, at der godt kunne være en idé i at beholde træværket, som det var, af respekt for husets oprindelige arkitektur og som kontrast til det flotte lys, der strømmede ned fra oven,” fortæller Tommi.
Og netop det, giver den wauw-effekt, Emilie drømte om. Hun er blevet så glad for husets 1970’er-stil, at parret har valgt at indrette sig med flere tidstypiske elementer kombineret med mere moderne ting. Præcis som tilføjelsen af moderne VELUX ovenlysvinduer i et klassisk typehus. Til sammen giver det et meget personligt udtryk.
”Et af vores budskaber er, at man med få tilføjelser sagtens kan skabe et skønt og unikt hjem ud af et klassisk typehus, der som udgangspunkt ligner mange andres. Det her er blevet præcis så personligt, som vi drømte om … med højt til loftet og det hele. Og ovenlysvinduerne giver virkelig en helt anden dimension til rummene,” siger Emile og fortsætter:
”Der er noget fint i, at man kan ligge i sengen i soveværelset og kigge op på stjernerne, hvis det er det, man vil – eller lukke helt ned for himlen med de automatiske gardiner.”
Gardinerne har parret valgt at forprogrammere ved hjælp af VELUX ACTIVE app’en, hvilket betyder, at hver aften klokken 18.30 bliver soveværelset mørklagt, så deres lille søn kan sove uforstyrret året rundt. Derudover sætter parret stor pris på de klimasensorer, som er sat op sammen med ovenlysvinduerne. Disse afmåler temperatur, luftfugtighed samt CO2-niveau i rummet, hvilket betyder, at ovenlysvinduerne både kan åbne og lukke automatisk, når der er brug for det. De nye ovenlysvinduer i husets to badeværelser sørger eksempelvis selv for at lufte ud, når man har været i bad.
”Jeg har aldrig tænkt over indeklima før, og det behøver jeg egentlig heller ikke nu, fordi vinduerne selv styrer det. Men man kan bare mærke, at her er behageligt at være. Og det betyder også noget for fornemmelsen af at føle sig hjemme”, siger Tommi.