Da Kristina og Oliver fik mulighed for en loftsudvidelse i deres lejlighed på Nørrebro, tog de skridtet fuldt ud og fik monteret tre VELUX tagaltaner på stribe. Nu har den lille familie altanstemning året rundt med høj himmel og udsigt over byen.

Drøm om lys og frisk luft på toppen af byen

Det var ideel timing, da Kristina og Oliver fik mulighed for at udvide deres kvistlejlighed på Nørrebro med en ekstra etage. Ejendommen skulle have nyt tag, og som nybagte forældre til Otto havde de brug for at knappe flere kvadratmeter på deres lille toværelses på 5. sal. Loftsrummene over dem blev ledige, og drømmen om en tagaltan med adgang til masser af lys og frisk luft blev født.

Forslag om fleksibel altanløsning fra arkitekten

Kristina og Olivers arkitekt foreslog, at de fik monteret VELUX tagaltaner – store, todelte ovenlysvinduer, der med et enkelt greb kan forvandles til altaner. På den måde ville de få en tagetage, hvor der er frisk luft og frit udsyn over Københavns tage, og hvor den eftertragtede altanstemning holder året rundt.

Udsigten gjorde valg af VELUX tagaltaner nemt

”Vi gik op og kiggede, da de gik i gang med taget, og der oplevede vi pludselig, hvilken udsigt over hele byen og rådhustårnet der ventede os. Det førte til en masse nye overvejelser omkring, hvad vi egentlig havde lyst til at bruge den her etage til. Vi kom frem til, at vi ville indrette en stue med masser af hyggelige kroge og en orangeri-agtig stemning, som vi kan nyde hele året rundt. Så vi gik all in og valgte tre VELUX tagaltaner, der næsten udgør hele den ene side af stuen nu,” fortæller Kristina.

Fra ovenlysvindue til tagaltan i et snuptag

Konceptet med et stort ovenlysvindue, der kan laves om til en tagaltan, var helt nyt for Kristina og Oliver. Men jo mere de undersøgte VELUX tagaltanerne, jo mere optimal virkede løsningen for dem. ”De er jo smarte! Vi havde ikke lyst til, at det skulle være et stort udstyrsstykke, når de skal ’foldes ud’ til en altan, og med en VELUX tagaltan tager det et splitsekund”, forklarer Kristina.

Tagaltan giver næring til børns fantasi

Kristina fortæller, at de nye VELUX tagaltaner med udsigt til rådhustårnet og fyrværkeriet nytårsaften ikke kun har begejstret forældrene. De har også gjort naturen og udsigten langt mere tilgængelig for lille Otto på to år: ”I praksis har vi vinduer fra gulv til loft, og det er et kæmpe plus, når man har en toårig. Han kan selv stå og kigge ud på månen og følge med i, når helikopteren lander på taget af Riget. Det er vores udsigtspost over København. Vi kan se, når farverne på byens træer skifter, og jeg føler mig enormt tæt på naturen, selv om vi bor helt heroppe. Det er ufatteligt dejligt at komme hjem efter en lang dag på arbejde og sidde under taget med himmelen over os. Det er hele opstigningen til 5. sal værd hver evig eneste dag. Selv med en træt toårig og indkøbsposer på slæb.”

En sikker løsning for både børn og voksne

Når man som Kristina og Oliver bor på 5. sal med et lille barn, er det naturligvis altid vigtigt at sørge for, at lejligheden er sikker at bevæge sig rundt i – også for små ben og fødder. Heldigvis kunne Kristina og Oliver hurtigt konstatere, at der er sikre og stabile gelændere indbygget i VELUX tagaltanen. Så de kunne gå videre med planen om en lys og luftig altanstemning uden bekymringer for, at der skulle opstå et fareelement for deres lille søn.

Underetagen nyder også godt af det ekstra lysindfald

Efter loftsudvidelsen i Kristina og Olivers lejlighed sender tre VELUX tagaltaner nu lys ind i familiens nyetablerede stue på toppen af byen. Med arkitektens hjælp har de skabt sammenhæng i deres toetagers lejlighed, og allerede ved hoveddøren ser man den bølge af dagslys, der vælter ned af trappen fra den nye etage. ”Den gamle del af lejligheden virker også større nu, selv om den jo egentlig er blevet mindre på grund af trappen, der har taget en bid af vores soveværelse. Det er lyset, der gør det. Jeg bliver stadig overrasket over, hvor vildt det er. Selv på en gråvejrsdag i november eller en halvsløj morgen i marts har vi så enormt meget lys. Jeg tror ikke, at vi er ramt af samme novembertristesse, som mange andre er ramt af, på grund af det her rum, og om sommeren er lejligheden som én stor altan,” fortæller Kristina.

Fandt de rigtige gardiner med hjælp fra VELUX designrådgivere

Kristina og Oliver nyder, at lejlighedens øverste etage er badet i dagslys fra morgen til aften. Faktisk er lysindfaldet så imponerende, at de nogle gange er nødt til at begrænse lyset en smule. VELUX rådgiverne hjalp Kristina og Oliver med at vælge de optimale gardiner, så nu har de mulighed for at regulere lysindfaldet, når behovet opstår. Kristina forklarer: ”Det har været virkelig god, professionel service, og vi har også fået meget vejledning i forhold til, hvilke gardiner vi skulle vælge, fordi det var så lyst et rum. Så hvis vi også skulle se tv om aftenen, så skal der ligesom være noget afskærmning en gang imellem.”

Et misundelsesværdigt rum

Oliver forklarer, at ønsket om en lys og luftig loftsudvidelse blev næret, når han bevægede sig rundt i byen: ”Når man går i København og kigger op, så bliver jeg tit misundelig på folk, der har et eller andet, der er lidt specielt. Og nu håber jeg da, at folk, når de går forbi ved os, tænker, at det må da være et lækkert rum at bo i. Især når vi er så heldige som i dag, hvor vinduerne bare kan stå åbne fra morgen til aften.” Løsningen med de tre VELUX tagaltaner på stribe viste sig at være helt ideel for den lille familie, og de har på intet tidspunkt fortrudt, at de fulgte arkitektens råd. Som Oliver siger: ”Vi kan ikke hive en Weber-grill op og begynde at grille. Men fornemmelsen af at være udendørs, den har vi med de her vinduer. Jeg føler mig ret privilegeret, at vi kan få det. Jeg kan godt lide den udsigt. Jeg kan godt lide København. Og nu kan vi stå op til København hver morgen og følge med.”

Vigtigste pointer:

  • En VELUX tagaltan kan skabe en altanstemning, der holder hele året
  • Der kan monteres flere VELUX tagaltaner på række, så du får et endnu større område med adgang til frisk luft og en flot udsigt
  • VELUX tagaltaner har indbyggede gelændere, så de er sikre at bruge for familier med små børn

”Fornemmelsen af at være udendørs, den har vi med de her vinduer. Jeg føler mig ret privilegeret, at vi kan få det. Jeg kan godt lide den udsigt. Jeg kan godt lide København. Og nu kan vi stå op til København hver morgen og følge med.”

Relevante artikler

A cozy living room in the attic with 3in1 roof windows
Få en helt ny stue ved hjælp af naturligt lys
Skab en forvandling i din stue, så den bliver et hyggeligt og indbydende samlingssted for hele familien. En af de bedste måder at udnytte rummet på er ved at lukke lys ind ovenfra. Dagslys kan give dig fornemmelsen af at få en helt ny stue og er et af de vigtigste elementer, når du gerne vil have mere ud af rummet. Læs videre, hvis du vil vide hvorfor, eller hvis du allerede nu er klar til at nytænke og forvandle din stue!
Læs hele artiklen
Bright livingroom with VELUX flat roof window
Få inspiration til din stue med disse renoveringsidéer
Stuen er et af husets centrale samlingspunkter. Her tilbringer vi det meste af vores tid, når vi er hjemme – vi hygger os sammen med vores familie og venner og slænger os på sofaen med vores yndlingsserier. Derfor er det vigtigt, at du udnytter rummet optimalt, især hvis du skal i gang med at renovere det. Her er en liste over idéer, der kan hjælpe dig med at planlægge din stuerenovering.
Læs hele artiklen
Skab dit drømmekøkken med ovenlys
Har du nogensinde set et lækkert køkken på Instagram og tænkt: "Hvordan bliver mit lige så flot?". Hvis du er ved at planlægge din egen køkkenrenovering og gerne vil gøre dit køkken til noget helt særligt, kan du nemt lade dig rive med ved tanken om, at det hele handler om avancerede hvidevarer, raffinerede køkkenskabe eller en kæmpestor køkkenø. Men hvis du er på udkig efter et køkkendesign, der opfylder alle dine drømme, vil du opnå den mest tilfredsstillende visuelle forvandling ved at tilføje naturligt lys fra oven ved hjælp af ovenlysvinduer. En god køkkenrenovering skal lukke masser af naturligt lys ind, så rummet kan opfylde alle dine ønsker og mere til. Ved at tilføje ovenlysvinduer i dit køkken får du et lyst og indbydende køkken, der føles større og mere åbent. Sådan et køkken, hvor man altid har lyst til lige at blive lidt længere, uanset om familien hygger sig med fælles morgenmad, eller I nyder en god flaske vin sammen med jeres venner. Lad os se nærmere på, hvordan ovenlysvinduer kan give dig det køkken, du altid har drømt om, ved at lukke dagslyset ind og skabe en stilfuld designæstetik.
Læs hele artiklen
3 designidéer til at udnytte overetagen
Er du på udkig efter idéer, der kan skabe en vidunderlig stemning i din overetage eller loftsrum? Så har vi en enkel, men yderst effektiv løsning til dig: dagslys! Uanset om du planlægger en loftsombygning eller blot ønsker at give din nuværende overetage et ansigtsløft, vil dagslyset i høj grad forandre stemningen til det bedre. Og det er overraskende nemt at lukke mere dagslys ind i rummet. Begynd forvandlingen af dit rum i dag og nyd godt af alle fordelene ved det naturlige lys.
Læs hele artiklen
Indretning af loftsrum: Idéer, der løfter dit loftsrum op på et helt nyt niveau
Har du nogensinde set et fantastisk forvandling af loftsrum på Instagram eller Pinterest og tænkt: "Hvordan kommer jeg i gang hos mig selv?". Så er denne artikel noget for dig. Lær, hvordan du kan skabe dit eget imponerede loftsrum ved at lukke dagslyset ind. Disse idéer kan hjælpe dig med at gøre dit loftsrum til et indbydende og unikt sted, der kan bruges på nye, spændende måder.
Læs hele artiklen