Køkkenet er hjerterummet i dit hjem

Skal du i gang med en køkkenrenovering, og går du og overvejer, hvordan den skal planlægges? Køkkenet danner ramme om dagligdagen. Her omfavnes din familie af hjemmets hjerterum, når I samles efter en lang dag, og her ender vennerne altid med at hænge ud. Når du skal renovere dit køkken, har du brug for en god plan, så du kan give rummet den forvandling, det fortjener. Har du brug for hjælp til at finde ud af, hvor du skal starte? Bare rolig, vi klarer opgaven sammen.
Vigtigt at huske
  • Lad din fantasi få frit løb, inden du starter dit køkkenrenoveringsprojekt. Planlæg derefter dit budget og din tidsplan grundigt.
  • Design med dagslys ved at inkludere VELUX ovenlysvinduer i din køkkenrenovering
  • Når du vælger ovenlysvinduer i din køkkenrenovering, opnår du optimeret belysning og forbedret ventilation.

Kom godt i gang med dit køkkenrenoveringsprojekt

Når du skal i gang med renovering af dit køkken, er det afgørende, at du forstår processens forskellige faser. Men inden du begynder at planlægge dit projekt, bør du tage dig tid til at lade fantasien få frit løb. Brug tid på at finde inspiration på Pinterest og Instagram, få idéer fra dine venners køkkener og lav visuelle opslagstavler og ønskelister. Gennemgå dine idéer og prioritér dine ønsker ved at opdele dem i nice to have og need to have. Herefter er tiden inde til at tage et kig på dit budget.

Prioriter på grundlag af dit budget

Undgå at løbe ind i skuffelser ved at vurdere dine ønsker og behov nøje og derefter afgøre, hvad du rent faktisk har råd til.

Planlæg dit budget fornuftigt

Planlæg dit budget grundigt, så du kan undgå ubehagelige overraskelser og overholde tidsplanen. Du kender uden tvivl ordsproget "tid er penge". Det gælder også for køkkenrenoveringer. Forsinkelser kan få udgifterne til et projekt til at stige voldsomt. Når du planlægger dit budget, er det vigtigt, at du husker at inkludere så mange udgifter som muligt for at sikre, at du ikke løber tør for penge, inden projektet er afsluttet. Hvis du ansætter entreprenører, så planlæg projektet sammen med dem, og fastlæg en klar tidsplan. Det vil hjælpe dig med at overholde dit budget og holde entreprenørerne ansvarlige for at levere deres del af projektet til den aftalte tid.

Fastlæg en tidsplan og overhold den

Store projekter som køkkenrenoveringer kræver en tidsplan, så de ikke fortsætter i det uendelige. Overvej at opdele dit projekt i faser, og lav derefter et regneark på din computer. Del det med din entreprenør, så I kan afstemme jeres forventninger. Lad entreprenøren give sin mening til kende, og juster planerne ud fra jeres dialog.

Planlæg nedrivningen og genopbygningen

'Husk at planlægge nedtagningen eller nedrivningen af dit eksisterende køkken. Nedrivning er en omfattende opgave, der kræver grundig planlægning af alt lige fra beslutningen om hvem, der skal foretage nedrivningen, til affaldshåndteringen. Næste skridt er at påbegynde genopbygningen af dit køkken. Hvis du har fjernet alt, omfatter processen også montering af døre og vinduer. Derudover skal der udføres vigtige arbejdsopgaver bag væggene, under gulvene og over lofterne: rørinstallation, elarbejde, opvarmning, lufttilførsel og isolering. Så skal væggene, gulvene og malerarbejdet færdiggøres, skabene og andet fast inventar monteres og de nye hårde hvidevarer tilføjes. Til sidst er tiden endelig inde til at tilføre rummet de sidste detaljer og den afsluttende indvendige finish.

Idéer til køkkenrenovering – design dit køkken med dagslys

Når du planlægger din køkkenrenovering, så husk endelig at se op – nemlig, se op! En af de idéer, der virkelig kan skabe en forvandling, begynder med ovenlysvinduer og ender lykkeligt med et køkken badet i dagslys! Vi er tilbøjelige til kun at kigge os omkring i rummet, når vi prøver at få idéer til, hvordan vi kan forbedre vores køkkener. Vi ser alle de umoderne husholdningsapparater, bordpladerne der ikke matcher og manglen på plads i vores skabe og køkkenborde. Det betyder, at vi ofte glemmer at planlægge, hvordan vi får mere dagslys. Men vi er her for at gøre dig opmærksom på, hvad du risikerer at gå glip af!

Se din køkkenrenovering i et helt nyt og naturligt lys

Med ovenlysvinduer kan du åbne dit køkken op på en måde, som hverken elpærer eller alverdens maling formår. Når du lukker naturligt lys ind i dit køkken, vil det helt automatisk få rummet til at synes større og luften føles friskere. Dagslyset indeholder i modsætning til elektrisk lys alle regnbuens farver. Det kan ses og opleves. Både på tallerkenen hvor madens farver vil stå tydeligere frem, men også når du hakker og snitter, hvor du har behov for et godt arbejdslys. Har du facadevinduer i køkkenet, vil du oftest opleve kontraster i lyset jo længere væk, du kommer fra ruden. Med ovenlysvinduer balanceres det og giver hele rummet et ensartet, lyst og funktionelt udtryk.

3 grunde til, at du vil elske ovenlys i dit køkken

Her er tre grunde til, at du bør overveje ovenlysvinduer i dit køkkenrenoveringsprojekt.

1. Optimeret belysning: Naturligt lys har en positiv indvirkning på dit helbred, din trivsel og din produktivitet. Dagslyset giver dig endnu mere livskvalitet i dit køkken.

2. Ventilation: Vores madlavning udleder lugte, fugtighed og fine partikler. VELUX solcelledrevne og elektriske ovenlysvinduer er ideelle, når du skal lufte ud i dit køkken og fjerne stegeos og madlugt hurtigt.

3. Pladsbesparelse: Når du monterer ovenlysvinduer i dit køkken, kan du frigøre skabsplads, hvor du normalt ville have facadevinduer.

Har du brug for inspiration?

Nogle gange kan det være svært at forestille sig en løsning med ovenlysvinduer i sit hjem uden en form for visuel inspiration. Derfor har vi samlet nogle dejlige historier, så du kan begynde at forestille dig den effekt, som VELUX ovenlysvinduer kan skabe i dit køkken.

Kontakt VELUX designrådgivning

Begynd at designe med dagslys i dag. Kontakt vores VELUX designrådgivere, som kan give dig et gratis designkoncept, så du kan komme godt i gang med din køkkenrenovering.

Når du planlægger din køkkenrenovering, så husk endelig at se op – nemlig, se op!

Forfatter

VELUX Editorial team

Del

Kilder

    VELUX designrådgivere

Læs relaterede artikler

A big bright kitchen filled with light from VELUX 3in1 roof windows
Luk op for mere naturligt lys i dit køkken med VELUX ovenlysvinduer
Dit køkken er et af de vigtigste rum i dit hjem. Det er her mange af dagligdagens store og små begivenheder udspiller sig. Her spiser vi sammen og har de givende samtaler. Her laver vi lektier med de mindste børn. Og som teenagere finder de vej hertil, når sulten melder sig mellem måltiderne. Køkkenet er er familiens samlingspunkt, så hvorfor ikke sørge for de bedste rammer for at opholde sig her? Med VELUX ovenlysvinduer vil du se dit køkken i et helt nyt lys.
Læs hele artiklen
Skab dit drømmekøkken med ovenlys
Har du nogensinde set et lækkert køkken på Instagram og tænkt: "Hvordan bliver mit lige så flot?". Hvis du er ved at planlægge din egen køkkenrenovering og gerne vil gøre dit køkken til noget helt særligt, kan du nemt lade dig rive med ved tanken om, at det hele handler om avancerede hvidevarer, raffinerede køkkenskabe eller en kæmpestor køkkenø. Men hvis du er på udkig efter et køkkendesign, der opfylder alle dine drømme, vil du opnå den mest tilfredsstillende visuelle forvandling ved at tilføje naturligt lys fra oven ved hjælp af ovenlysvinduer. En god køkkenrenovering skal lukke masser af naturligt lys ind, så rummet kan opfylde alle dine ønsker og mere til. Ved at tilføje ovenlysvinduer i dit køkken får du et lyst og indbydende køkken, der føles større og mere åbent. Sådan et køkken, hvor man altid har lyst til lige at blive lidt længere, uanset om familien hygger sig med fælles morgenmad, eller I nyder en god flaske vin sammen med jeres venner. Lad os se nærmere på, hvordan ovenlysvinduer kan give dig det køkken, du altid har drømt om, ved at lukke dagslyset ind og skabe en stilfuld designæstetik.
Læs hele artiklen
Sådan får du et mere energivenligt hus
Inden du går i gang med renovere din bolig, er det vigtigt at undersøge dit hjems energieffektivitet. Når du investerer i energieffektive produkter såsom ovenlysvinduer, kan du spare både energi og penge i det lange løb.
Læs hele artiklen
Sådan gør du dit hjem mere energieffektivt
Der findes mange gode grunde til at gøre sit hjem mere energieffektivt. Lige fra at mindske energiforbruget og spare penge til at sænke CO2-aftrykket. Du får også et mere behageligt indeklima, da dit hjem nemmere holder bedre på varmen om vinteren og forbliver svalt om sommeren. Der er meget, du selv kan gøre. Det kan være omfattende tiltag som at forbedre isoleringen og udskifte vinduerne, men også små ændringer i dine vaner kan reducere energiforbruget. Læs videre, og få gode idéer til, hvordan du kan gøre dit hjem mere energieffektivt.
Læs hele artiklen
Har du planer om at renovere dit hjem? Læs vores vejledning i, hvordan du finder en håndværker 
Overvejer du at renovere dit hjem, og er du usikker på, hvordan du finder de rigtige håndværkere, som kan følge projektet til dørs? Alt efter hvor omfattende dit projekt er, kan du få brug for én håndværker eller et helt team. Det vigtigste er, at du har tillid til dem, som skal skabe dit drømmehjem.
Læs hele artiklen