Sådan gør du dit hjem mere energieffektivt
- Isolering er en af de vigtigste metoder, når det gælder om at holde på varmen og mindske behovet for opvarmning.
- Utætte vindueskarme lukker varmen ud og trækken ind. Står du overfor at skulle udskifte ovenlysvinduer, så husk, at VELUX ovenlysvinduer med ThermoTechnology-ruder giver dig førsteklasses energieffektivitet, isolering og lufttæt forsegling.
- Små ændringer som tætning af sprækker, hvor det trækker ind, en lavere temperatur på termostaten og brug af LED-pærer giver tilsammen energibesparelser.
Reducer dit varmetab
Når du skal kulden i dit hjem til livs, handler det ikke kun om at generere varme, men også om at forhindre varmetab. Her får du tre metoder, som gør en stor forskel:
Isolering
Isolering er en af de mest effektive metoder til at holde på varmen i dit hus, så du ikke behøver at skrue så højt op for varmen. Ligesom en dejlig, blød hue kan holde dit hoved varmt, kan loftsisolering mindske varmetabet fra den øverste del af dit hus. Vægisolering er også en nødvendighed, uanset om du har massive vægge eller hulmursvægge. Ifølge eksperterne i energibesparelse vil du sandsynligvis genvinde dine udgifter til hulmursisolering inden for fem år takket være en lavere elregning. Ekstra bonus: Isolering hjælper også med at holde dit hjem svalt i de varme sommermåneder.
Opgrader dine vinduer
En anden effektiv måde at booste energieffektiviteten på er at opgradere husets vinduer. Utætte vindueskarme lader varmen sive ud og skaber træk. Når du vælger nye vinduer, bør du gå efter vinduer i høj kvalitet, der er velisolerede og har en lufttæt forsegling, som forebygger varmetab og holder udgifterne til opvarmning nede. Hvis du har ældre termoruder med tolagsglas, vil det være klogt at investere i trelagsenergiruder, som vil give dig færre udgifter i det lange løb.
Har du meget gamle ovenlysvinduer? Nye VELUX ovenlysvinduer er en fremragende måde at gøre hjemmet mere energieffektivt på, da de er udstyret med ThermoTechnology-ruder med en vindueskonstruktion i højtydende materialer, som giver dig førsteklasses energieffektivitet, isolering og lufttæt forsegling.
Glem ikke vinduestilbehøret
Tilbehør kan også hjælpe dig med at mindske varmetabet! Vælg tykke gardiner for at holde trækken ude, og hvis du har VELUX ovenlysvinduer, kan du udstyre dem med vores mørklæggende energigardiner, der både isolerer og mørklægger rummet, og som derfor er særligt velegnede til sove- og børneværelser.
Hold indetemperaturen nede
Når sommervarmen melder sig, er det vigtigt, at du har mulighed for at holde dine rum svale. Har du bordventilatorer eller mekanisk ventilationsanlæg, kan det hurtigt få din elregning til at skyde i vejret. Enkle tiltag som at trække dine gardiner og solafskærmning for på varme dage kan hjælpe dig med at holde temperaturen nede.
Med VELUX ovenlysvinduer bliver det endnu nemmere for dig at holde boligen sval. Især hvis du udstyrer det med et udvendigt solgardin. Vores solgardiner blokerer solens stråler, før de rammer ruden. De kan fremstilles i transparent stof, så du kan lukke lyset ind, samtidig med at du holder varmen ude.
Du kan få endnu mere varmebeskyttelse ved at vælge en VELUX rulleskodde, der både forhindrer, at der bliver for varmt i dit rum om sommeren, men også holder det dejligt lunt om vinteren.
Intelligente valg
Enheder til intelligent hjemmestyring kan hjælpe dig med at overvåge dit energiforbrug og holde dit indeklima sundt. Hvis du ikke allerede har en, så få din elektriker til at installere en intelligent elmåler i dit hjem, så du kan få et overblik over dit energiforbrug, og hvor meget du skal betale. Disse realtidsoplysninger kan hjælpe dig med at tilpasse dit energiforbrug, så du får en lavere elregning. Intelligent smart home-teknologi kan også hjælpe dig med at holde styr på dit indeklima. Indeklimakontrollen VELUX ACTIVE overvåger kontinuerligt temperatur, luftfugtighed og CO2-niveau og sørger sammen med vejrdata for, at fjernbetjente ovenlysvinduer lufter ud, og solafskærmning forhindrer overophedning. Du kan samtidig styre alt via smartphone eller med stemmestyring – uanset om du er hjemme eller ude.
Mange bække små
De følgende idéer er ikke drastiske, men tilsammen vil de hjælpe dig med at begrænse dine udgifter og overordnet set gøre dit hjem mere energieffektivt. Find de små sprækker, hvor kold luft kan trænge ind, f.eks. rundt om døre, loftslemme, gulvbrædder, vinduer og brevsprækker. Du kan tætne sprækkerne med tætningslister i forskellige slags materialer (såsom skum, gummi, metal eller plast), silikone og fugemasse eller blot med en god, gammeldags dørtætningsliste mod træk.
Prøv at vaske ved lavere temperaturer
Tøjvask ved 30 grader bruger mindre energi og kan være lige så effektiv som en varmere vask. Sørg for at vælge et vaskemiddel, der er virksomt ved lavere temperaturer. H3: Udskift din belysning Næste gang du skal udskifte elpærer, så køb LED-pærer i stedet for glødepærer eller fluorescerende pærer. De er et mere miljøvenligt valg og holder op til ni gange så længe som en kompakt, fluorescerende pære.
Skru ned for termostaten
Hvis du skruer bare én grad ned for din termostat, kan det hjælpe dig med at spare ca. 10 % af din varmeregning. Sørg for, at den er indstillet til en behagelig temperatur på mellem 18° og 21° Celsius.