Salg af bolig: Sådan hjælper dit hus med at gøre et godt indtryk

Når du står i en situation, hvor du ønsker at sælge din bolig og skal i gang med at forberede det til salg, er det vigtigt, at du gør dig umage for at sikre, at huset præsenterer sig bedst muligt. Læs med og få vores bedste råd til, når du skal sælge dit hus.
Vigtigt at huske
  • Det er vigtigt at få lavet de småforbedringer, som dit hus trænger til, så dets udseende og stemning ikke forringes med tiden. Så bliver det lettere for dig at sælge din bolig.
  • Både små og store forbedringer er vigtige. Tilføjelse af et ovenlysvindue, der giver dagslys, gør en stor forskel i købers opfattelse af dit hjem.
  • Ryd op og skab plads i dit hjem, så det bliver klart til salg – det hjælper dig også i gang med din flytning!

Gør dit hus salgsklart

Når du skal sælge din bolig, handler det om at få gjort dit hus salgsklart. I dagligdagen er det normalt at forsømme mindre ting, der trænger til at blive vedligeholdt rundt omkring i huset. Derfor er det vigtigt, at du laver en liste over de projekter, der er vigtige at færdiggøre, inden huset skal sælges. Har dit hus været på markedet i et stykke tid, skal du i gang med at rette op på dets mangler for at forhindre et prisfald.

Renovering kan hjælpe dit med at få din bolig solgt

En større eller mindre renovering kan  virke afskrækkende men være nødvendig for at få dit hus solgt. Du kan tackle situationen ved at opdele processen i mindre bidder. For eksempel kan du starte med at male en enkelt væg i en anden farve, hvis du ønsker at få din stue til at se ud, som om den er nyrenoveret. Siden kan du hænge matchende kunst op for at give rummet nyt liv.

Ret små, kosmetiske fejl

Er gulvpanelerne i din gang lidt slidte? Så overvej at skifte dem ud. Gangen er det første, man ser, når man træder ind i hjemmet. Så hvis gangen ser ud, som om den er dårligt vedligeholdt, kan det være, at potentielle købere allerede taber interessen i det øjeblik, de træder ind ad døren. Dette er især tilfældet, hvis de ser et ufærdigt projekt, som de selv bliver nødt til at sætte penge i på et senere tidspunkt.

Skab en indbydende stemning

Energien i hjemmet er meget vigtig. Hvis du sørger for, at alle føler sig hjemme, så snart de træder ind ad døren, har dit hjem den helt rigtige energi. En af måderne, du kan gøre dit hus salgsklart og skabe en varm og indbydende stemning på, er ved at have den rigtige mængde lys i dine rum.

Luk dagslyset ind

Dagslyset giver en positiv stemning i alle rum. Det virker indbydende, og når det kommer fra oven, skaber det en naturlig forbindelse til det fri. Med de rette ovenlysvinduer kan du både spare plads i dit hjem og nyde godt af dagslysets naturlige fordele.

Fyld dit hjem med levende planter og frisk luft

Du behøver ikke at forvandle dit hjem til en jungle for at få det solgt, men nogle enkelte velplacerede stueplanter kan gøre underværker for dine opholdsrum. Planter tilfører rummet farve og viser, at der er et sundt hjemmemiljø.

Skab et nyt udseende med farver

En af de ting, der virkelig kan ændre et hjem, er farverig maling. Du kan male et gammelt toiletbord, sofabord eller reol for at tilføre rummet noget nyt og spændende. Du kan også male en væg i en frisk farve eller bruge nogle geometriske former kreativt. Alt er muligt – når det handler om at sælge en bolig, kan selv den mindste ændring gøre en stor forskel!

Store eller små ændringer? Alt kan bidrage til at gøre huset salgsklart

Noget af det vigtigste, du kan gøre, når dit hus skal gøres salgsklart og fremvises, er at se det med de potentielle køberes øjne. Det gør dig i stand til at få øje på alle de store eller små ting, der har brug for din opmærksomhed.

Åbn rummet op med ovenlysvinduer

En af de bedste måder at få et rum til at virke større på er ved at tilføje et ovenlysvindue. Selvom denne istandsættelse er lidt mere krævende, er den en af de mest virkningsfulde! Et ovenlysvindue giver dig bedre ventilation og øget dagslys og vil give potentielle købere følelsen af mere plads.

Skab plads i dit hjem

Når du forbereder dig til at sælge din bolig, er det en fordel at rydde op og skabe plads rundt om i huset. Saml legetøj og tøj op fra gulvet, stil dine sko pænt, red sengen, aflever pap og flasker på genbrugsstationen, og sørg for, at dine personlige papirer er gemt af vejen. Du er højst sandsynlig på udkig efter et nyt hjem, når du har dit hus til salg, så oprydningsprocessen kan også hjælpe dig i gang med din flytning. Nu har du allerede taget hul på de mange timers arbejde, der ligger i at frasortere de ting, du gerne vil beholde.

Overvejer du at få monteret ovenlysvinduer? Find en VELUX dagslysrådgiver

I VELUX er vi meget stolte af vores produkter. Derfor vil vi gerne hjælpe dig med at finde en kompetent håndværker, så du kan få den perfekte ovenlysløsning, når du skal sælge din bolig. VELUX dagslysrådgivere har gennemført kurser og undervisning, som garanterer dig en kvalitetsmontering af dine ovenlysvinduer. De har opdateret viden om vores produkter, dagslys og værdien af et sundt indeklima.

Find en håndværker

En af måderne, du kan gøre dit hus salgsklart og skabe en varm og indbydende stemning på, er ved at have den rigtige mængde lys i dine rum.

Forfatter

VELUX Editorial team

Del

Læs relaterede artikler

Guide: Alt du skal vide om ovenlysvinduer for at vælge de helt rigtige
Når der kommer dagslys fra oven, kan det fuldstændig forvandle dit rums udseende og stemning. Næsten alle rum kan drage fordel af ovenlysvinduer. Se, hvordan du styrer udenom de almindelige misforståelser om ovenlysvinduer, og hvordan du kan få dagslysets magi ind i dit hus.
Læs hele artiklen
Har du planer om at renovere dit hjem? Læs vores vejledning i, hvordan du finder en håndværker 
Overvejer du at renovere dit hjem, og er du usikker på, hvordan du finder de rigtige håndværkere, som kan følge projektet til dørs? Alt efter hvor omfattende dit projekt er, kan du få brug for én håndværker eller et helt team. Det vigtigste er, at du har tillid til dem, som skal skabe dit drømmehjem.
Læs hele artiklen
Få et bedre indeklima med et intelligent hjem
Fremtiden er her allerede. Vi har teknologien til at skabe mere effektive og sundere boliger, og VELUX ovenlysvinduer er en del af løsningen. Smart home-løsninger er kommet for at blive, og vi kan optimere vores levevilkår i hjemmet med ny teknologi. Ved hjælp af smartphones kan vi overvåge og styre enheder i hjemmet, og på den måde opnå sundhedsfordele på en bæredygtig måde. Men Rom blev ikke bygget på én dag, så ethvert intelligent hjem starter med at tilkoble et enkelt element, og så kan tingene udvikle sig derfra. 
Læs hele artiklen
Kom godt i gang med renoveringen af dit hus
Skal du til at planlægge en husrenovering? Så læs videre! At renovere et hus er et stort projekt, der kræver detaljeret planlægning af alt lige fra budgetter og tidsplaner til nedrivning, genopbygning og vinduesudskiftning. Lad denne tjekliste hjælpe dig godt i gang.
Læs hele artiklen
Sådan lægger du et budget for din dagslysopgradering
Du kan forvandle dit hjem på en helt gennemgribende måde ved at tilføje ovenlysvinduer. Men mange tror, at det både er tidskrævende og dyrt. Derfor har vi sat os for at forklare, at det ikke er tilfældet. Det er ikke lige så dyrt og kompliceret at tilføje ovenlysvinduer, som du måske tror. Det hele handler om god planlægning og budgettering. Vi vil nu forsøge at give dig svarene på det, du behøver at vide om, hvordan du lægger et budget for projektet.
Læs hele artiklen