Familie forvandlede gammel købmandsgård på Fur i Limfjorden og tilførte med et nyt tag samt ovenlysvinduer det historiske hus ny rummelighed og et optimalt indeklima.

Vision om energieffektiv renovering af stuehus blev til virkelighed

I den tidligere købmandsgård på øen Fur bor Erik og Nanna med børnene Ole, Unni og Robin – og en lille ny på vej. Med skøn udsigt til fjorden og højt til himlen har familien fundet deres drømmebolig med plads til det hele. Stuehuset har gennemgået en stor forvandling, hvor parret har fået lagt nyt tag, isoleret, inddraget det gamle tørreloft og installeret store og flotte VELUX ovenlysvinduer. Det har resulteret i et åbent og lyst køkken i underetagen, fire nye værelser og en rummelig stue på overetagen samt et stort og lyst yogarum i den anden ende af huset. Erik og Nanna er ovenud tilfredse:

”Det der med, at man har en vision, og så lykkes det – det er virkelig dejligt.”

Renovering med fokus på fremtiden

I forbindelse med renoveringen af stuehuset gjorde Erik og Nanna sig mange overvejelser. Ikke bare om, hvad der økonomisk kunne betale sig på sigt, men også hvilken stemning og hvilket indeklima familien ønskede sig. Erik, som er uddannet ingeniør og selv har stået for en stor del af renoveringen, fortæller:

"Renoveringen startede ud fra det perspektiv, at vi gerne ville energirenovere, og det gav ikke rigtig mening at isolere op imod et gammelt tag, som skulle skiftes inden for de næste 5-10 år.”

Ønsket om at renovere med tanke på fremtiden var gennemgående for familien. Der skulle være plads, lys og luft til alle i den voksende familie.

”Det er jo en gammel købmandsbutik, som ikke er lavet til, at vi skal bo fem mennesker. Derfor har vi tænkt en del på, hvordan vi kunne få hele huset i spil,” siger Erik og fortsætter om den proces, som renoveringen satte i gang: 

”Vi startede oppefra med nyt tag, og så var der en helt masse ting, der kom i en naturlig forlængelse af det. Hvor kan man fx bedst placere vinduerne?”

Et åbent hus med masser af dagslys

Familien valgte at bevare placeringen af køkkenet i underetagen, men i forbindelse med totalrenoveringen af overetagen er der åbnet op til kip og installeret ovenlysvinduer, som i dag bader køkkenet i det smukke dagslys oppefra.

”Vi har ikke gjort så meget i køkkenet, men bare det, at der er blevet åbnet op, det har gjort en stor forskel,” siger Nanna glad.

Ideen med at udnytte trapperummet fra køkkenet op til overetagen til at lukke lyset ind har skabt en helt ny oplevelse af køkkenet. Familien har tilmed fået en mere dynamisk og sammenhængende indretning, som inviterer til at udnytte hele huset bedre. Nanna fortæller:

”Det er blevet helt anderledes stort og lyst og lækkert at være i. Det har virkelig ændret dynamikken i huset, at der er så åbent. Det handlede også meget om at få overetagen i spil, fordi børnene ikke engang havde lyst til at gå derop. Det føltes som om det var langt væk. Og nu kan man jo bare lige råbe op - ”Godmorgen, der er mad”.

Med renoveringen af huset går hverdagen således op i en højere enhed, fordi etagerne hænger bedre sammen, og forældre og børn aldrig er langt fra hinanden.

Optimeret indeklima til en aktiv familie

Med renoveringen har stuehuset på Fur fået nyt liv og givet familien de muligheder, de ønsker sig. For Nanna er   scoopet det nye yogarum, som også fungerer som hendes hjemmearbejdsplads som yogalærer.

”Jeg tror helt klar, at det her er mit yndlingsrum. Jeg drømte om at lave et rum, der var dejligt og sanseligt,” siger hun begejstret, siddende på sin yogamåtte omgivet af lyse vægge og varmt dagslys.
Alle kvadratmeter i den gamle købmandsgård er i dag udnyttet optimalt, så den aktive familie har tilstrækkelig plads og kan udfolde sig frit. 

Med nyt tag, isolering og energieffektive VELUX ovenlysvinduer har huset virkelig fået et løft på energiregnskabet, men det stiller til gengæld krav til udluftningen. Uanset om der skal soves, arbejdes, laves mad eller dyrkes yoga, er indeklimaet afgørende for familiens trivsel, og her sørger valget af de mange nye ovenlysvinduer for, at udluftningen fungerer upåklageligt – ikke mindst i kraft af de praktiske løsninger fra VELUX, som letter hverdagen for den aktive familie.

Fjernbetjente ovenlysvinduer giver frihed og trivsel

Erik og Nanna fortæller om de solcelledrevne ovenlysvinduer: 

”Det bliver ikke for varmt, fordi så åbner vinduerne automatisk,” siger Nanna, og Erik tilføjer:

”Det er altid behageligt at være her.”

Erik er særligt begejstret for smart home-løsningen, som gør hverdagen meget lettere for den travle familie:

”De VELUX ovenlysvinduer, vi har fået, kan styres direkte fra appen VELUX ACTIVE. Det er bare at åbne dem, når man er på vej hjem, så er der et udluftet hus at komme hjem til. Og så har de regnsensor, så hvis man glemmer at lukke dem, når man tager fra huset, så sørger de for at lukke til, når det begynder at regne.”

De brugervenlige og energirigtige ovenlysvinduer sørger for et behageligt indeklima og giver familien større frihed i hverdagens aktiviteter.

Tag naturen med indenfor

Familielivet på Fur handler ikke mindst om den smukke natur huset er placeret midt i. Her er der højt til himlen og øjet kan skue langt. Netop dette ønskede parret Erik og Nanna, at deres nyrenoverede hus skulle afspejle. 

Med de nye 3i1 ovenlysvinduer i køkkenet og på overetagen bliver naturen, vejret og dagslyset trukket inden for og understreger husets særlige placering.

Nanna fortæller om et tip, de fik fra start.

”Vi fik det råd at lade være med at spare på vinduerne. I kan næsten ikke få for mange vinduer ind, fik vi at vide.”

Dette råd fulgte familien, og de har ikke fortrudt. I dag har de en moderne, energieffektiv bolig med masser plads, lys og luft – sådan som de drømte om.

Vigtigt at huske:

  • Aktiv inddragelse af dagslyset gennem ovenlysvinduer underbygger en naturlig døgnrytme og giver bedre søvn.
  • Indeklimaet i din bolig spiller en afgørende rolle for trivslen i hverdagen. Her er de solcelledrevne VELUX ovenlysvinduer, der kan tilkobles indeklimakontrollen VELUX ACTIVE, en oplagt løsning.
  • Ovenlysvinduer trækker naturen indenfor, så du får mere lys, luft og rummelighed i din bolig.
  • Smukke lysindfald fremhæver husets kvaliteter og øger dets værdi.
Gør den energieffektive renovering til virkelighed med VELUX

"Køkkenet er blevet helt anderledes stort og lyst og lækkert at være i. Det har virkelig ændret dynamikken i huset, at der er så åbent."

Relevante artikler

Sådan får du et mere energivenligt hus

Inden du går i gang med renovere din bolig, er det vigtigt at undersøge dit hjems energieffektivitet. Når du investerer i energieffektive produkter såsom ovenlysvinduer, kan du spare både energi og penge i det lange løb.

Læs artiklen