VELUX-vinduesrammer genopstår som innovative designløsninger på Roskilde Festival i Sustainability Challenge 2024
Onsdag blev finalen i Roskilde Festivals Sustainability Challenge 2024 afholdt. I årets udgave har Roskilde Festival, i samarbejde med VELUX og IDA, udfordret studerende i at bygge elementer til et loungeområde til festivalgæsterne ved brug af vinduesrammer fra VELUX. I løbet af 2024 har 50 grupper deltaget, og konkurrencen kulminerede onsdag, hvor de 11 udvalgte finalegrupper præsenterede deres færdige projekter for en jury bestående af eksperter inden for innovation, design og bæredygtighed.
Fokus på cirkulær tænkning
Konkurrencens grundtanke er, at det er nødvendigt at gentænke måden, vi bygger på. Byggebranchen er en stor udleder af CO2, og der er brug for at ændre det mindset vi har, når vi bygger, vælger og genanvender materialer. Derfor er Sustainability Challenge på Roskilde Festival sat i verden for at teste næste generations kreativitet og evne til at tænke cirkulært.
”Sustainability Challenge handler om at inspirere og blive inspireret af den unge generation, som i høj grad er dem, der skal tegne, regne, bygge og bo i fremtidens boliger. Selvom vi tester med festivalmøbler, så skal vi bygge mere bæredygtigt og tænke mere cirkulært, og det sætter vi fokus på med partnerskabet."
"Ved at bruge vinduesrammer i årets konkurrence, sætter vi især fokus på det stigende cirkulære behov, der optager både os og byggeindustrien generelt. Vi skal alle blive bedre til at udnytte de materialer, som vi allerede har brugt én gang, men som stadig kan udnyttes, og med Sustainability Challenge giver vi den unge generation muligheden for at vise, hvordan det kan gøres,"
FRAME vandt Sustainability Challenge 2024
"Vi har ønsket at skabe et rum med plads til mange, samtidig med at det har en klar reference til materialernes oprindelse. For os har det også været afgørende, at installationen kan genbruges år efter år, og dermed forlænge dens livstid, mens der skabes flere minder"
Begejstrede jurymedlemmer
"Vi er imponerede over det høje niveau af innovation og de kreative løsninger, som alle deltagerne har vist. Dette års vinderprojekt er ikke kun et bevis på teknisk dygtighed, men også på en dyb forståelse for bæredygtighed. En forståelse, som vi jo alle skal inspireres af, når vi bygger,"
Vindergruppen blev belønnet med 10.000 danske kroner, og deres løsning vil være udstillet og i brug under resten af festivalen nær Orange Scene. Udvalgte projekter vil desuden få mulighed for at samarbejde med Circular Laboratory på Roskilde Festival, hvor de kan videreudvikle deres ideer.
Læs mere her om årets konkurrence.
Om VELUX Gruppen
Forfatter
Om
Kilder