VELUX Gruppen opnår milepæl i udfasningen af fossile brændstoffer
Udledning fra egen drift, scope 1 og 2, er på tre år mere end halveret fra 52.000 ton CO2e i 2020 til 23.000 ton CO2e i 2023. Dermed er VELUX godt på vej til at nå sit mål om en reduktion på 100 % inden 2030.
Samtidigt har VELUX brugt 100 % dokumenteret vedvarende energi i 2023. Det er opnået ved hjælp af en kombination af dels elhandelsaftaler om køb af virtuelt vedvarende energi (PPA'er), solcelleanlæg på arbejdspladserne samt køb af certifikater for vedvarende elektricitet i lande, hvor PPA'er endnu ikke er mulige.
I 2023 fald udledning fra værdikæden (scope 3) med 21 %. Det skyldes primært et fald i volumen forårsaget af fortsat svækkede makroøkonomiske forhold, men også takket være køb og brug af materialer med lavere kulstofindhold, der anvendes i VELUX' produkter. Målet er en reduktion på 50 % i scope 3-udledninger inden 2030.
”I 2023 integrerede vi bæredygtighed fuldt ud i vores virksomhedsstrategi, da det er kernen i vores forretning. Jeg er glad for, at vi opnåede yderligere CO2-reduktioner fra vores drift og nåede vores mål om at bruge 100 % vedvarende energi. Dekarbonisering af byggebranchen er essentiel, og vi mener, at vores produkter og løsninger kan spille en vigtig rolle i denne sammenhæng. Jeg er også tilfreds med, at vi har formået at øge andelen af kvinder i topledelsen til 33%. Vi vil naturligvis fortsætte vores indsats for at gøre VELUX til en virksomhed, der værdsætter mangfoldighed og inklusion."
Yderligere bæredygtighedshøjdepunkter fra 2023
- Andelen af kvinder i topledelsen er steget 3 procentpoint (til 33 %), og andelen af kvindelige ledere er steget 2 procentpoint (til 28 %) sammenlignet med 2022.
- VELUX har lancereret en ny kollektion af persienner til ovenlysvinduer fremstillet primært af genanvendt indhold.
- Mere end 8.000 professionelle partnere besøgte Living Places Copenhagen, et boligkoncept, der demonstrerer muligheden for at bygge lavemissionsboliger med optimalt indeklima, som kan skaleres med hjælp fra tilgængelige teknologier.
- VELUX tog det næste skridt i sit partnerskab med Verdensnaturfonden (WWF) ved at etablere to yderligere skovprojekter i Vietnam og Madagaskar som en del af en fælles indsats for at reducere og fjerne 4,5 millioner tons CO2 gennem skovbeskyttelse og -genopretning.
- Ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer steg en smule, men alvorsgraden faldt. I 2023 blev der etableret et sikkerhedsudvalg for hele VELUX Gruppen for at sørge for ensartet sikkerhedsstyring på tværs af alle forretningsenheder.
- 100 % af træet brugt i VELUX-vinduer til boliger er PEFC/FSC-certificeret – en stigning fra 96 % i 2022.
- 97,03 % af al VELUX-primæremballage i produkter til boliger i Europa er genanvendeligt, baseret på papir og uden plast. Det er en samlet stigning på 0,57 procentpoint sammenlignet med 2022.
- Andelen af nul-emissionsbiler i den samlede bilflåde er steget med 6,94 % sammenlignet med 2022. Dette matcher målet om at nå 100 % elbiler inden 2030.
Læs hele VELUX Sustainability Report 2023.pdf
Om VELUX Gruppen
Om Living Places
Living Places konceptet er udviklet af VELUX Gruppen i samarbejde med EFFEKT arkitekter og Artelia ingeniører. Partnerne slog dørene op til den første prototype i København i april 2023. Living Places har været nomineret til 14 nationale og internationale arkitektur- og designpriser og vundet 9 priser.
Læs mere om Living Places
Forfatter
Om