VELUX Gruppen og Thylander i nyt partnerskab på Living Places konceptet
”Vi er utrolig glade for aftalen med Thylander på Living Places konceptet. Når en så stor aktør som Thylander forpligter sig til at bygge boliger med et lavere CO2-aftryk, sender det et vigtigt signal til resten af branchen om, at der allerede findes konkrete løsninger på de udfordringer vi står overfor. Vi ser frem til at følge Thylanders arbejde med at implementere Living Places principperne i deres nye lejeboliger."
Living Places principper skal implementeres i lejeboliger i Storkøbenhavn
Thylander lancerede i 2023 fonden, Build for Life, der har til formål at bygge attraktive lejeboliger i Storkøbenhavn i høj kvalitet og gode materialer - og med et 30% lavere CO2-aftryk end påkrævet af bygningsreglementet. Her kommer Living Places konceptet til at spille en afgørende rolle. Ambitionen er nemlig, at de nye boliger skal bygges bl.a. med inspiration fra de fem principper fra Living Places konceptet; at boliger skal være sunde, simple, fleksible, skalerbare og styrke fællesskabet.
Thylander er allerede i gang med projektet ’Gartnerhaven’ i Hvidovre på 106 nye lejeboliger samt ’Søagerhusene’ i Smørum på 105 nye lejeboliger. Planen er at tilføje yderligere byggeprojekter over den kommende periode. Ambitionen er at bygge mere end 500 nye lejeboliger ud fra Living Places konceptet over de kommende år.
"Vi er stolte af at indgå dette samarbejde med VELUX, og vi glæder os meget til at videreudvikle vores boligkoncept gennem læringerne fra Living Places konceptet. Hos Thylander er innovation en helt afgørende del af værdiskabelsen for lejere og investorer – der er simpelthen brug for at der skabes markante produktivitetsforbedringer i branchen. Første skridt i samarbejdet med VELUX er at anvende Living Places principperne til at analysere tidligere og eksisterende projekter for at forstå, hvad der kan forbedres, hvorefter vi kan inkorporere Living Places viden fra start til slut i de kommende projekter."
Med aftalen deler VELUX Gruppen analyser, beregninger og simuleringer fra Living Places samt detaljeret information om de fem principper bag Living Places konceptet med Thylander.
Om Living Places
Det prisvindende Living Places koncept er udviklet af VELUX Gruppen i samarbejde med EFFEKT arkitekter og Artelia ingeniører, som åbnede dørene til den første prototype i København i april sidste år. Ambitionen bag projektet er at inspirere og vise, at forandring er mulig, og at man allerede i dag kan bygge med en lavere CO2-udledning og et bedre indeklima på et skalerbart og økonomisk overkommeligt niveau. Living Places er baseret på fem grundprincipper om, at boliger skal være sunde, simple, fleksible, skalerbare og styrke fællesskabet.
Læs mere om Living Places
Om VELUX Gruppen
Forfatter
Om