Den første Living Places prototype åbner i Holland
Den hollandske byggesektor står i dag over for en række store udfordringer; herunder en betydelig boligmangel, huse, der bygges med fire gange det anbefalede CO2-fodaftryk[1], og boliger, der bliver stadig mere komplekse og mindre komfortable for brugerne. Det nye Smûk-hus er et eksempel på, hvordan man kan tackle disse udfordringer, da det demonstrerer, hvordan man kan bygge sunde huse, der er billige at bygge og har et minimalt CO2-aftryk baseret på Living Places konceptet.
”I byggesektoren har vi et enormt ansvar, og det bliver mere og mere tydeligt, at det haster. Vi innoverer aktivt på mange flere områder end bare bygninger. Smûk-huset sikrer et sundt indeklima med masser af dagslys, øget brug af naturlig ventilation og en behagelig temperatur både sommer og vinter. Det sker gennem en anderledes måde at designe på, behovsstyret naturlig ventilation og brug af biobaserede materialer."
"Med Living Places konceptet tilbyder vi en opskrift på husbyggeri, der er til gavn for både mennesker og planet – og vi allierer os med banebrydende partnere for at fremskynde overgangen til en mere bæredygtig byggeindustri. Baseret på Living Places principperne kan vores partnere tilbyde boliger, der er attraktive, økonomisk overkommelige og forbedrer trivslen for de mennesker, der bor og arbejder i dem. Vi er meget begejstrede for at se principperne anvendt i Smûk-huset og ser frem til at følge Bouwgroep Dijkstra Draisma på deres fortsatte rejse med at forandre byggesektoren i Holland."
En ny vej frem for hollandske boliger
"Med lanceringen af Smûk-huset ønsker vi at vise, at tingene allerede nu kan gøres anderledes. Biobaserede bygninger kræver et andet perspektiv. Hvis vi ønsker at bygge sunde, CO2-negative hjem til en overkommelig pris og i stor skala, må vi tage skridt til at opnå det nu."
BGDD er bl.a. kendt for sin innovative tilgang og samarbejder med lokale landmænd om at dyrke biobaserede isoleringsmaterialer som f.eks. hamp og hør. Derudover oversvømmes tørvejordsområder for at dyrke kattehale og elefantgræs. Dette reducerer ikke kun CO2-udledningen, men producerer også cirkulære materialer til byggeriet.
Smûk-huset åbnede torsdag den 19. september på BGDD’s lokation i Dokkum, Friesland. Her deltog over 350 politikere, kunder og partnere i et stort åbningsevent med fokus på at inspirere, forbinde og sætte nye standarder. Hendes Majestæt Dronning Máxima af Holland, Generaldirektør fra Ministeriet for Bolig og Fysisk Planlægning C. Kuijpers, Kongens kommissær fra provinsen Fryslân A. Brok og Borgmester fra kommunen Noard-East J. Kramer var også til stede ved arrangementet.
Om VELUX Gruppen
Forfatter
Om