BoligVærkstedet er nomineret til MIPIM Awards 2024
BoligVærkstedet er blandt de nominerede ved årets MIPIM Awards i kraft af sin holistiske tilgang til mere bæredygtigt byggeri. Projektet demonstrerer, hvordan der kan bygges boliger med et CO2-aftryk, der er 2/3 lavere end den nuværende danske standard og med et førsteklasses indeklima – og at det er muligt ved brug af eksisterende teknologier og materialer.
Dette års MIPIM Awards har fokus på projekter, der er udviklet med "hensyntagen til CO2-udledningen fra opførelse og drift samt overvejelser om klima og livscyklus, og priserne vil primært gå til de projekter, der både tjener deres slutbrugere og det bredere samfund, samtidigt med at de bidrager til økonomien". Læs mere om MIPIM Awards 2024.
"Vi er stolte over at være nomineret til en MIPIM Award med BoligVærkstedet – især med dette års fokus på bæredygtighed, hvor der både tages højde for CO2-aftrykket fra hele livscyklussen og for klimapåvirkningen. Med BoligVærkstedet viser vi, hvordan det er muligt at bygge boliger med et lavt CO2-aftryk til en overkommelig pris. Boligerne har et førsteklasses indeklima og er bygget med materialer og teknologier, der allerede er tilgængelige i dag. Vi er glade for at være et af fire nominerede projekter."
Vinderen vil blive offentliggjort på den internationale MIPIM-messe i Cannes den 14. marts 2024, hvor de mest indflydelsesrige aktører fra alle sektorer i den internationale ejendomsbranche samles.
I 2023 vandt BoligVærkstedet "EY Sustainability Award" i kategorien "Innovation", Bo Bedre-magasinets designpris "Innovative Design Award" samt "Sustainable Future Award" og "Merit Award for Architecture" fra American Institute of Architects (AIA).
Om BoligVærkstedet
I april 2023 åbnede VELUX Gruppen, EFFEKT, Artelia og Enemærke & Petersen dørene til BoligVærkstedet i Jernbaneterrænet i København – den første prototype af det overordnede koncept Levesteder. Visionen bag projektet er at gå forrest i byggebranchen og vise, hvordan nytænkning af bygninger kan bidrage til at løse nogle af de globale klima- og sundhedsudfordringer. Konceptet er baseret på fem nøgleprincipper, som kan anvendes i både nye og ældre bygninger og samfund: boliger skal være sunde, enkle, skalerbare, til at betale og skal kunne deles over tid.
Få mere at vide om BoligVærkstedet på livingplaces.velux.com
Om VELUX Gruppen
Forfatter
Om