Download i pdf-format


Vedligeholdelse af træ

Det er nødvendigt med en løbende vedligeholdelse af træet for at kunne garantere en lang levetid for dine VELUX ovenlysvinduer. 
Vinduerne er behandlet med en vandbaseret akryllak eller hvid vandbaseret maling fra fabrikken, så de kan renses med vand og sæbe. 

Behandling, bør foretages hvert 4. år, eller efter behov: Enhver overfladebehandling (lak eller maling) fjernes. Den jævne, rengjorte og tørre overflade grundes og lakeres/males med vandbaseret maling eller akryllak. Er overfladebehandlingen beskadiget skal disse områder have samme behandling. VELUX tilbyder et gør det selv servicesæt til vedligeholdelse som indeholder den originale reparationslak eller -maling. Sættet kan bestilles her: veluxshop.dk

Når træet behandles er det vigtigt at dække pakningerne til. Kommer der lak eller maling på pakningerne bliver de hårde, og det vil ødelægge deres virkning mod vind- og vand indtrængen. 

Garantien afhænger af vedligeholdelsen: Bemærk venligst, at vores garanti afhænger af, at den løbende vedligeholdelse bliver udført i overensstemmelse med ovennævnte instrukser. 

Vinduer produceret før 1992, er kun blevet imprægneret fra fabrikken. Det var dengang op til kunden at vælge den endelige overfladebehandling. Da vedligeholdelse og efterbehandling afhænger af den sidst valgte behandling, bør du kontakte din lokale malerforretning for at høre hvordan den senere behandling skal udføres. 

Vedligeholdelse af polyuretan
VELUX polyuretan vinduer består af en kerne af varmebehandlet træ, der er overfladebehandlet med polyuretan (PU). PU overfladen er som udgangspunkt vedligeholdelsesfri. Overfladen kan rengøres med en blød klud og almindelige ikke-slibende, milde rengøringsmidler, der anvendes i husholdningen. 

Hvis overfladen får ridser eller skrammer, kan et reparationssæt bestilles her: veluxshop.dk

Vedligeholdelse af fladtagsvinduer og ovenlyskupler
Fladtagsvinduer: 
Vinduet skal være lukket under rengøring, ruden rengøres med en blød, ren og fnugfri klud eller ikke-slibende svamp, anvend kun milde rengøringsmidler. 
Resten af vinduet kan rengøres med almindelige rengøringsmidler. 

Ovenlyskupler: 
Vinduet skal være lukket under rengøring, kuplen rengøres med en blød, ren og fnugfri klud, anvend kun milde rengøringsmidler. 
Resten af vinduet kan rengøres med almindelige rengøringsmidler.