Rude

Ruden er en lavenergi isoleringsrude, hvor det indvendige stykke glas er lavet af lamineret glas, dvs. to lag glas med en sikkerhedsfolie i midten, hvilket sikrer mod nedfaldent glas i tilfælde af ulykker. Ruden lever op til VELUX høje kvalitetskrav og er derfor en af de bedste på markedet.

Isoleringsevne

På en ovenlyskuppel kan U-værdien beregnes på 2 forskellige måder, og selve u-værdien kan reduceres betydeligt afhængig af, hvilken måde den beregnes på. Jo lavere U-værdi, desto bedre isoleringsevne.
 
U-værdi målt efter Ovenlys-metoden (DS EN 12567-2) er 1,2 W/m2K 
U-værdi målt efter Kuppel-metoden (DS EN 1873) er 0,63 W/m2K

Referencestørrelse for kuppel = 120 x 120 cm

Støjdæmpning
VELUX ovenlyskuppel er designet til at reducere støj fra nedbør. Dermed bliver din nattesøvn ikke ødelagt, og du kan lytte til din yndlingsmusik uden af blive forstyrret af støj fra regn eller hagl.

Kondens

Ovenlyskuplens konstruktion sikrer, at den indvendige overflade på isoleringsruden er varm og dermed beskyttet mod kondens. Dette er opnået ved at optimere PVC-profilerne med kamre fyldt med PS-isolering samt ved at anvende en lavenergirude i kombination med den beskyttende kuppel. 

Ved normale temperaturer og luftfugtighed vil der yderst sjældent opstå indvendig kondens og skulle det forekomme, fx i et badeværelse efter bad, så tager vinduet ikke skade af kondens.

Garanti og CE-mærkning

Akrylkuplen bevarer sin gennemsigtighed, og den forventede reduktion af lystransmittans over en periode på 10 år er mindre end 2%.
 
Ovenlyskuplen, både i fast og oplukkelig udgave, er CE-mærket i henhold til EN 1873.

Miljø

VELUX anvender kun PVC, der er stabiliseret med en letmetalforbindelse, og som ikke indeholder miljøskadelige tungmetaller. PVC kan genanvendes 100 % i nye produkter. Kasserede vinduer og andre PVC-produkter bør derfor indsamles og genanvendes, hvilket også er et lovkrav i flere europæiske lande.

Ved udskiftning af ældre PVC vinduer (fra andre producenter), som kan indeholde tungmetaller, må vinduerne under ingen omstændigheder smides ud med almindeligt husholdningsaffald, da tungmetallerne ved affaldsforbrænding frigives til naturen.

Rengøring af ovenlyskuppel

PVC karmen er er nem at rengøre og kræver ingen særlig vedligeholdelse, da enhver form for skidt kun lægger sig på overfladen og ikke trænger ind i PVC-profilen. Rent vand evt. tilsat lidt mildt rengøringsmiddel er som regel tilstrækkeligt til at at bevare den flotte overflade. Ved vinduer, der er udsat for ekstrem forurening, kan det dog være nødvendigt at gå mere grundigt til værks. Dette gælder også indvendigt, hvis vinduet fx har været udsat for tobaksrøg igennem flere år.

Rengøring af rude og kuppel
Ved rengøring af kuppel, regnsensor og udvendig side af rude må vinduet ikke åbnes ved hjælp af fjernbetjeningen, og netspændingen skal være afbrudt.

Vinduet skal lukkes før rengøring. Kuplen afmonteres ved at dreje vriderne 90º, og kuplen lægges et sikkert sted. Kuppel og udvendig side af rude rengøres udefra.

Ruden rengøres med en blød, ren, fnugfri klud, et vaskeskind, en ren, blød, ikke-slibende svamp eller en ren vinduesskraber uden metal. Rent vand er som regel tilstrækkeligt til rengøring. Der kan også anvendes almindelige ikke-slibende rengøringsmidler, der anvendes i husholdningen.

Blødt vand er bedst til rengøring af ruder. Brug derfor i områder med hårdt vand en lille smule opvaskemiddel eller tør overskydende vand af ruden.

Rengøring af regnsensor
Snavs på regnsensoren kan medføre funktionsproblemer. Rengør derfor regnsensoren med en våd, blød klud 1-2 gange om året eller efter behov.

Vigtigt at huske:

  • Glasset må ikke komme i kontakt med silikone.

  • Brug ikke rengøringsmidler, som indeholder slibende partikler.

  • Brug ikke kemiske produkter til pudsning af rude eller kuppel, herunder almindeligt forekommende kemikalier i husholdningen som fx sprit.

  • Glasset må ikke komme i kontakt med skarpe eller slibende genstande, heller ikke smykker.

  • Forsøg aldrig at fjerne snavs eller skidt fra ruden uden først at have skyllet med vand.

  • Hvis der skal udføres andet arbejde i nærheden af ruden, beskyttes den med et rent stykke plastik for at undgå sprøjt eller pletter fra aggressive og slibende stoffer.