I 2006 erhvervede forretningsmanden Karsten Ree det daværende Ebeltoft Zoo. Siden er der investeret i nye anlæg og bedre faciliteter for såvel dyr, medarbejdere og besøgende. Stilen er ændret fra traditionelt zoo til fokus på eksotiske dyr og safarioplevelser for de mange besøgende.
I 2015 har Ree Park Safari fået en ny banegård. Den kaldes Central Station og er udviklet og opført af virksomheden Scan Construction fra Ebeltoft. I stationsbygningen er der sikret et flot dagslys og smukke æstetiske rammer med VELUX ovenlysmoduler i et langsgående rytterlys i bygningens længde.