St. Francis Grundskole

Fra ”old school” til moderne uddannelsesinstitution

Der er højt til loftet i byen Ventnors nye grundskole på Isle of Wight, England

Den gamle skole tilbød ikke de bedste forhold til de unge elever på St. Francis Grundskole. Bygningerne fra 1950’erne var oprindelig indrettet til mellemskoleelever, og vinduernes højde var derfor tilpasset større børn. For grundskolens små elever betød det, at de knap kunne nyde udsigten til det smukke landskab udenfor.

I 2010 godkendte de lokale myndigheder planerne til en ny skole, og efter tre års projektering og byggeri åbnede skolen endelig i 2013. Den nye skole inkluderer 33 lysbånd med VELUX ovenlysmoduler. Skoleinspektør Angela Hewkin er begejstret og kalder den nye skole for et spring ind i fremtiden: ”Vi har nu fået en skole, der hører hjemme i det 21. århundrede.”

En ægte forvandling - forskellen ligger i de lyse og friske omgivelser

60 år er lang tid inden for pædagogik og uddannelse, og de nye lokaler på Newport Road kunne næppe adskille sig mere fra den gamle skole, end tilfældet er. Skoleinspektør Angela Hewkin har været involveret i udformningen af den nye skole helt fra begyndelsen, og hun er lykkelig for resultatet.

”Den største forskel er lyset og det rummelige interiør. De gamle bygninger var mørkere og mindre gæstfri. Vi er virkeligt taknemmelige for de lyse og friske omgivelser, og nu er det også et luftkontrolleret indeklima, som fungerer perfekt uanset vejret.
Det køler, når det er varmt, og holder på varmen, når det er koldt udenfor.”

Skolens personale er også glade for det nye interiør, og skoleinspektøren har ligefrem opdaget ændringer i lærernes tøjvaner. 
Nu, hvor indeklimaet forbliver behageligt uanset temperaturen udenfor, er det blevet meget nemmere at vælge påklædning hele året rundt.

Angela Hewkin husker imidlertid stadig den skepsis, som tidligt i forløbet var udbredt i lokalsamfundet. Et åbent-hus-arrangement i februar hjalp til at vende stemningen. ”Alle var imponerede over faciliteterne, den inspirerende atmosfære og pladsen, lyset og farverne. Det skabte i hvert fald en ’wow, det er fantastisk’-faktor!

Vi fik en lang række vidunderlige kommentarer fra forældre i vores gæstebog. Én skrev ligefrem: ”En ægte forvandling. Vi vil gå i skole igen, må vi ikke nok!”

"Vores nye, lyse og klimakontrollerede bygning vil have en varig effekt på alle, der er en del af vores vidunderlige skole.

Angela Hewkin, skoleinspektør

Der kommer masser af lys ind i både fællesarealerne og klasseværelserne. Det giver liv til bygningen.

Fakta om projektet


Projekteringsfasen
  • Projektering starter i marts, 2010.
  • Installationen starter i juni, 2011, og færdiggøres i løbet af juni og juli.

De medvirkende
  • Byggegruppen består af HNW Architects, hovedentreprenør Willmott Dixon, installatør Southern Industrial Roofing samt tekniske konsulenter fra VELUX Gruppen.
  • BJ Smith fra Willmott Dixon er ansvarlig for projektet.
  • Guy Rutherford fra Southern Industrial Roofing står for montering af VELUX ovenlysmodulerne.
Den endelige løsning
  • 34 ovenlysmoduler af 675 mm x 1.200 mm.
  • 48 ovenlysmoduler af 800 mm x 1.200 mm.
  • I alt 82 ovenlysmoduler, hvoraf 41 er oplukkelige for ventilation.
  • Alle ovenlysmoduler har integreret solafskærmning.
  • Løsningen har 9° hældning.