Det samlede varmetab gennem et vindue sker dels gennem ruden og dels gennem karm- og rammekonstruktionen. Tilsammen giver det varmetabet for hele vinduet - den såkaldte "U-værdi for vinduet" (Uw). Det samlede solvarmebidrag g-værdien for vinduet er afhængig af rudetypen, typisk har en 3-lags rude en ringere g-værdi end en 2-lags rude. I Bygningsreglementet defineres vinduers energitilskud i form af en Eref beregning, der tager udgangspunkt i vinduets U-værdi og g-værdi. For ovenlysvinduer beregner vinduesproducenten energitilskuddet som:

Eref = I x gw – G x Uw = 345 x gw – 90,36 x Uw

hvor:
I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.

gw : Total solenergitransmittans for vinduet ved en taghældning på 45°
G: Kilogradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 °C
Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet

Beregningen foretages for et oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m. Beregningen af Eref gælder for et referencehus med 45° taghældning og med følgende vinduesfordeling: nord 26%, syd 41%, øst/vest 33%. På grund af taghældningen kan solindfaldet både i opvarmningssæsonen og om sommeren blive ganske stort, hvorfor behovet for afskærmning også bør overvejes. Det samlede varmetab gennem et vindue sker som nævnt dels gennem ruden og dels gennem karm- og rammekonstruktionen. Da energiperformance for det enkelte vindue afhænger af størrelse og hældning kan deklarerede værdier ikke bruges til den aktuelle energiramme beregning. Du kan indtaste oplysninger om dit byggeri og få information om dine ovenlysvinduers U-værdi, areal, Eref, g-værdi m.m. Klik her for energiberegning.

Energiberegning

Nedenfor har vi listet en forklaring på nogle af de fagord, der bruges, når man taler om vinduets egenskaber: 

Fc værdi
Fc er en afskærmningsfaktor for kombination af vindue og solafskærmning.
Fc værdien bestemmes iflg. DS EN 14501

g-værdi
g-værdien er et udtryk for hvor stor en del af solstrålingen, der rammer en rudes yderside, som tilføres det bagvedliggende rum. Jo højere g-værdi, jo mere udnyttes solens varme. Vinduer med solafskærmende glas har en lav g-værdi.  Læs mere om VELUX Danmarks rudeprogram og g-værdier.
g-værdien beregnes i forhold til DS EN 410

Tau-værdi (τv)
Et vindues sollystransmittans (τv) angiver forholdet mellem lysstrømmen på en flade umiddelbart inden for og uden for vinduet med et areal svarende til arealet for vinduets udvendige karmmål. Enheden er et rent tal, der angives i %. Værdien af sollystransmittansen skal beregnes for vinkelret indfald af sollys med en spektralfordeling som angivet i DS/EN 410. Læs mere om VELUX Danmarks rudeprogram og Tau-værdier

Uw-værdi
Uw-værdien er et udtryk for hele vinduets isoleringsevne, inklusiv glas og ramme. Jo lavere Uw-værdi, jo bedre isolerer vinduet mod varmetab. Uw-værdien beregnes i henhold til DS EN 12567. Læs mere om VELUX Danmarks rudeprogram og Uw-værdier.