Fordelene ved et godt indeklima er mange og åbenlyse, så hvorfor preller information og vejledning ofte af på beboerne? Adfærdsanalytiker Lasse Frost forklarer her, hvorfor det er svært at få folk til at ændre adfærd – og hvordan man alligevel lykkes med det.

Luft ud, og få en sundere bolig! Lige så simpelt det er at forstå og at udføre, lige så svært kan det være at få beboerne til at gøre det. Men hvorfor ændrer folk ikke adfærd, selvom det er til deres eget bedste? Det har adfærdsanalytiker Lasse Frost fra /KL.7 en forklaring på:

“Selvom vi i dag opholder os 90 procent af tiden indendørs, har vi i vores biologiske udviklingshistorie kun gjort det i en meget kort periode. Vi har ganske enkelt ingen fornemmelse af indeklima. Vi kan ikke se, lugte eller smage CO2. Hjernen nedprioriterer ting, som ikke udgør en umiddelbar fare, og som vi ikke kan forholde os til. Desuden er vi dårlige til at forholde os til mange ting på én gang. Så hvis vi f.eks. får 10 gode råd på samme tid, bliver ingen af dem fulgt,” forklarer Lasse Frost.

Adfærdsændring med klistermærker og rødt lys
/KL.7 tog alligevel udfordringen op med 100 danske børnefamilier i et indeklimaprojekt støttet af Realdania. Det handlede om, hvordan man får børnefamilier til at ændre adfærd og lufte mere ud på børneværelserne. Antallet af gode råd blev skåret ned til to: 

1. Luft ud i 10 minutter på børneværelset inden barnets sengetid.
2. Hold døren til børneværelset åben i løbet af natten.

Samtidig designede /KL.7 fire løsninger, som gjorde det nemmere at følge rådene. De blev testet på hver deres gruppe af børnefamilier:

  • Oplysning: Fire månedlige nyhedsbreve oplyste om, hvorfor det er vigtigt at lufte ud, men som brugte metaforer til at forklare det, f.eks.: “Dårligt indeklima er som at puste en ballon op og give den til en anden, som skal trække vejret med den.”
  • Vane-kit: Et vane-kit hjalp med at skabe nye vaner ved at koble dem til eksisterende vaner. Vane-kittet bestod af klistermærker med en påmindelse om at lufte ud, som familien kunne placere strategiske steder, f.eks. på badeværelset, hvor vanen ‘tandbørstning’ så skulle skabe vanen ‘udluftning’ (mens jeg børster tænder, skal jeg lufte ud).
  • Nudging: CO2-nivauet blev gjort sanseligt ved at forbinde en intelligent pære med en CO2-måler i børneværelset, så en eksisterende lampe i f.eks. stuen begyndte at lyse rødt, når CO2-niveauet inde på børneværelset oversteg den anbefalede grænse.
  • Feedback: Feedbacken var ugentlige opgørelser af udviklingen i familiens indeklima inkl. tal på frem- eller tilbagegang og mulighed for at sammenligne med projektets andre familier.

Størst effekt med nudging og feedback 
Løsningerne havde en positiv effekt – op mod dobbelt så mange familier luftede ud om aftenen i forhold tidligere. Men der var forskel på, hvor godt løsningerne virkede. Nyhedsbrevet havde en effekt i den uge, hvor de blev udsendt. Allerede ugen efter var effekten markant mindre. Vane-kittet virkede i starten, men blev hurtigt glemt. Nudging var den løsning, som virkede bedst, mens feedback var næstmest effektiv – især når den sociale feedback var negativ (du klarer dig dårligere end de andre deltagere). 

Derfor ser Lasse Frost en kombination af nudging og feedback som den ideelle løsning til at få beboere til at ændre adfærd.

“Nudging giver viden her og nu, men ikke indsigt, og feedback giver indsigt, men ikke viden her og nu. En samlet pakke vil gøre en kæmpe forskel for beboernes adfærd og indeklima. Og jo hurtigere feedbacken er tilgængelig – f.eks. i form af en app – desto stærkere vil kombinationen være,” siger Lasse Frost.

Læs hele rapporten fra Realdania: “Kan adfærdsdesign forbedre indeklimaet på børneværelset?” Et kontrolleret studie af CO2-niveauet hos 100 danske børnefamilier”. 

Læs også Lasse Frosts blogindlæg på Adfærdsbloggen hos /KL.7.