Tegn på, at tegltaget skal skiftes:
• Mørtlen, som taget er understrøget med, krakelerer eller er væk nogle steder.
• Der kommer lys ind mellem tegl.
• Der er fugt og råd i spærene.
• Gulvet eller møbler i pulterrum er våde eller har plamager efter at have været våde.
• Der trænger vand ned gennem loftet i lejligheder på den øverste etage.
• Det løbende vedligehold er dyrere end et lån til et nyt tag.
Ifølge Danmarks Statistik er næsten halvdelen af alle danske etageboliger med tegltag opført i perioden 1920-1959. Altså har mange boligselskaber i dag tegltag, som trænger til at blive udskiftet.