VIU og VFE er designet til at blive installeret umiddelbart under VELUX ovenlysvinduer. De fylder overetagen med dagslys og skaber bedst muligt udsyn. VIU er et fast vindue med hvid polyuretanoverflade, der sikrer nem rengøring af både karm og ramme. VFE er fremstillet af hvidmalet eller klarlakeret fyrretræ. Vinduet er bundhængt og åbnes indad ved hjælp af et håndtag, der er placeret øverst på rammen.
VIU kan kombineres med de andre VELUX ovenlysvinduer i polyuretan: GGU, GPU og GIU. VFE kan kombineres med de andre VELUX ovenlysvinduer i træ: GGL, GPL og GIL. Alle vinduer har en lavenergi funktionsrude. VIU er fast og kan dermed ikke åbnes. VFE er bundhængt. VFE-vinduet på 60 cm kan åbnes 18° (ca. 5 cm), og VFE-vinduet på 95 cm kan åbnes 15° (ca. 12 cm).