Brædstrup – internationalt udviklingscenter for glas
Hos VELUX Gruppen i Brædstrup er vi 90 medarbejdere, der har ansvaret for at udvikle og producere ruderne til VELUX ovenlysvinduer. Vi er lead fabrik inden for glas i firmagruppen, så vi fremstiller både standard- og specialruder og understøtter produktionen af ruder på fabrikkerne i Tyskland, Ungarn, Frankrig og USA.
Du kan være med til at udvikle fremtidens ruder i et højteknologisk udviklingsmiljø og sikre samspillet mellem udvikling, kvalitet, indkøb og produktion gennem integreret produktionsudvikling. Du vil blive en del af et stærkt team i et internationalt udviklingscenter, der er specialiseret i glas og forseglingsteknologi.