Kampagnebetingelser

I perioden fra den 23. marts 2020 til og med den 19. april 2020 afvikler VELUX Danmark A/S (herefter VELUX) en kampagne, hvor du tilbydes gratis rådgivning i forbindelse med dit ovenlysprojekt. Du vil blive kontaktet enten via telefon eller e-mail. Rådgivning vil hovedsageligt foregå mellem kl. 8-16 på hverdage.

Ved efterspørgsel af gratis rådgivning via velux.dk skal vi bede om at få oplyst navn, e-mail, mobilnummer og by. Hvis der foretages køb på baggrund af rådgivningen bliver data registreret i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. VELUX vil kontakte dig 3 – 6 måneder efter rådgivningen. Hvis der ikke foretages køb vil dine personoplysninger blive slettet umiddelbart herefter.   

I forbindelse med rådgivningen tilbydes privatpersoner 50 % i rabat inkl. moms på VELUX ACTIVE og VELUX solafskærmningsprodukter. Rabat opnås udelukkende gennem en rabatkode, som skal bruges på veluxshop.dk. Rabatten gælder kun på de nævnte produkter, og hvis de er købt i perioden fra den 23. marts 2020 til og med den 14. juni 2020. 

Rabatten er gældende for private boligejere, hvor produktet er købt til montering i egen privatbolig. Ved private boligejere forstås den fysiske eller juridiske person, der ejer VELUX produktet og ikke har erhvervet det med henblik på at sælge det videre eller montere det som led i sit erhverv.

Der kan maksimalt opnås rabat på 10 produkter totalt pr. husstand. 

Rådgivningen foretages af VELUX Danmark A/S medarbejdere eller VELUX Dagslysrådgivere som er samarbejdspartnere af VELUX Danmark A/S. 

Forbehold

VELUX forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt i løbet af begivenheden at aflyse eller ændre begivenheden pga. en omstændighed, som skyldes force majeure, hvilket forstås som en udefrakommende omstændighed, som ligger uden for VELUX kontrol og som VELUX ikke kunne forudse.

VELUX forbeholder sig ret til at kontrollere, at den private boligejer opfylder kampagnebetingelserne inden rabatten udbetales.

VELUX forbeholder sig ret til at afvise at udbetale rabatten, hvis den private boligejer efter VELUX’ skøn ikke opfylder kampagnebetingelserne.

Kampagnen udbydes af VELUX Danmark A/S, Breeltevej 18, 2970 Hørsholm, CVR. nr. 46911415.