Tilbygning i højden hentede lys og luft ned i familieboligen

Maria og Peter flyttede i 2012 ind i deres hus i Bagsværd - en bungalow i tegl fra 1935 med fladt tag på toppen. Selv om det er de samme fire ydermure, der gennem alle årene har huset ægteparret og deres nu tre børn, er oplevelsen af at træde ind i boligen i dag en helt anden, end den var, da Maria og Peter underskrev købsaftalen i 2011. "Da vi købte vores hus, var det meget mørkt. Det var nærmest som at træde ind i en skotøjsæske", fortæller Maria.

Trods det sparsomme lysindfald udfyldte den gamle bungalow dens funktion som en tryg ramme for familien med to værelser fordelt mellem de tre børn, badeværelse i kælderen og et lille loftsrum med plads til opbevaring. Efterhånden som børnene voksede, stod det dog mere og mere klart for Maria og Peter, at der var behov for mere plads at brede sig på. Familien var fortsat glade for husets beliggenhed, så frem for at kaste sig ud i en ny boligjagt, begyndte tankerne om at udvide boligen så småt at brygge.

Det stod i stigende grad klart for Maria og Peter, at der var behov for at udvide deres boligareal. Men hvad der i begyndelsen stod mindre klart, var hvilken retning de skulle udvide i. De overvejede i de indledende faser, om kælderen skulle udbygges, eller om pladsmanglen kunne løses ved at omorganisere stueetagen, så alle familiemedlemmer bedre kunne være der.

Da der en dag begyndte at dryppe vand ned inde i huset, virkede det pludselig helt oplagt, hvilken løsning de skulle gå efter. Tagpappet på det flade tag var blevet for nedslidt og skulle under alle omstændigheder udskiftes. Med udsigt til en akut tagudskiftning virkede det som den åbenlyse løsning at bygge til i højden og dermed give familien den ønskede ekstra plads at boltre sig på.

Beslutningen om at bygge til i højden lå nu fast. Den næste overvejelse handlede om, hvordan tilbygningen skulle udformes. Der kunne være ræson i blot at bygge en ekstra ”kasse” oven på det gamle flade tag, fordi familien så efter tilbygningen ville stå med nogle helt regulære rum med tilhørende nem indretning. Hverken Maria eller Peter var dog udpræget lune på den løsning. Dels ville de ikke have huset til at skille sig for meget ud i forhold til de omkringliggende huse i området. De mente, at den ekstra klods på toppen ville få huset til at tage sig for bastant ud. Og dels ville de gerne have et tag, der æstetisk gik godt i spænd med de gamle teglmure.

Maria fortæller: "Jeg synes ikke, en stor kasse ser så idyllisk ud, som det gør med et skråtag. Det spiller nok også ind, at jeg selv er vokset op i et hus med skråtag. Det betød helt klart noget for mig." Parrets omhyggelige omtanke i forhold til omgivelserne, den oprindelige arkitektur og Marias barndomsminder betød, at de eksisterende ydermure fik lov at forblive i deres oprindelige højde, og det nye tag skulle være skråt.

Maria og Peters hus er forholdsvist smalt, og beslutningen om at bygge en førstesal med skråt tag skabte derfor en udfordring i forhold til at udnytte de nye tilgængelige kvadratmeter. De var bekymrede for, at for stor en del af gulvarealet på den nye etage ville være under skråtag og uden for ståhøjde. Så de var nødt til at tænke kreativt for at få den ønskede rummelige førstesal. De søgte inspiration hos deres venner, som for nylig selv havde lavet en lignende renovering.

Maria fortæller: "Vi har nogle venner, der har fået bygget noget tilsvarende, som vi var ude at kigge på. De havde fået VELUX ateliervinduer. Det giver jo noget helt særligt, at rummet bliver meget større, og der kommer meget mere lys ind. Og det føles ikke på samme måde, som om man står for enden af et skråt tag."

Idéen om at bruge ateliervinduer virkede oplagt, og Maria og Peter tog derfor kontakt til VELUX. "Vi havde en korrespondance med dem," fortæller Peter. "Vi forklarede, hvad for nogle værelser vi har, og fik rådgivning over telefonen. Det var mest til at starte med for at pejle os ind på, hvad for nogle produkter der var mulige, og hvad der kunne lade sig gøre."

Korrespondancen med VELUX gav et tydeligere billede af, hvordan Maria og Peter ville udforme den nye førstesal. I det store værelse, hvor deres ældste datter nu er flyttet ind, fik de monteret to VELUX ateliervinduer og et vindue fra gavlen. Det andet værelse, hvor den yngste datter holder til, har en længere form, og her faldt valget på en VELUX inddækningspult. Det nye, østvendte badeværelse fik også en inddækningspult, og den nye repos blev forsynet med et ateliervindue. Som kronen på værket valgte Maria og Peter at placere et almindeligt ovenlysvindue over trappen, så både selve trappeopgangen og stueetagen nedenunder kunne nyde godt af det ekstra lysindfald fra den nye førstesal. 

Maria og Peter havde en klar forventning om, at deres tilbygning ville give det gamle hus et tiltrængt løft, men de er alligevel overraskede over, hvor stor en forandring det nye tag og ikke mindst de nye ovenlysvinduer har skabt. Som Maria siger: "Det er indbydende, når man kommer op ad trappen. Man har lyst til at være heroppe. Sådan har børnene det også. Jeg bliver sådan lidt slået, når jeg kommer op ad trappen og tænker ’wow’! Jeg synes virkelig, det er et fedt rum."

Familien er ikke alene om deres begejstring. De har kunnet konstatere en tilsvarende reaktion, hver gang de viste den nye tilbygning frem til vennerne. "Alle vores venner har sagt "wow"", fortæller Maria. "De synes, det både er stort og lækkert og lyst. Og noget helt andet end det hus, vi havde, før førstesalen blev sat på. Jeg tror ikke, der er nogen, der er gået herop uden at sige ’wow’, lige da de trådte op."

Det overvældende lysindfald på den nye førstesal er en helt åbenlys gevinst for boligen indadtil. Men Maria, Peter og børnene har også oplevet, at de store ovenlysvinduer skaber en tættere kontakt udadtil mod verden omkring huset. Vinduerne har givet et nyt blik på deres egen have og det omkringliggende boligområde. Og deres nye udkigspost på førstesalen var ekstra imponerende nytårsaften, hvor de pludselig kunne se fyrværkeriet i et helt andet omfang, end de havde været vant til.

Det var vigtigt for Maria og Peter at optimere lysindfaldet i den nye tilbygning, så der hele dagen igennem ville være en krog, hvor familien kunne få glæde af dagslyset. Det har virkelig givet gevinst at tænke verdenshjørnerne ind i arkitekturen. På deres repos og i det bagerste værelse kan man nyde solnedgangen. Og det østvendte badeværelse har vist sig at være en stor bonus. "Når man træder ud på badeværelset om morgenen, er det rart, at man kan se solen stå op, og der er masser af lys", forklarer Peter.

Badeværelset huser også Peters yndlingsdetalje i den nye tilbygning: "Jeg kan godt lide vores plisségardiner derude. Man kan rulle dem op nedefra og sætte dem, som man gerne vil have dem. Det synes jeg er en fed detalje, og det fungerer rigtig godt."

En del af Maria og Peters nye vinduer sidder i en højde, hvor man ikke kan nå dem. Så for at sikre en effektiv udluftning og varmeregulering har de valgt at installere nogle af de automatiserede løsninger, som VELUX tilbyder. Peter forklarer: "Børnene har jo en tendens til at glemme at lukke vinduerne, så det er rigtig praktisk, at vinduerne lukker af sig selv. Ateliervinduerne kan man faktisk ikke rigtig nå, så det er rigtig praktisk, at der er motor i dem. Så kan vi jo også udlufte lidt mere automatisk på sommerdagene, hvor der ellers ville blive rigtig varmt."

Alle familiemedlemmer er begejstrede over den overflod af dagslys, de får ind gennem de nye ovenlysvinduer. Faktisk lukker ateliervinduerne og inddækningspultene så meget lys ind, at det i begyndelsen næsten blev for overvældende om morgenen. "Mørklægningsgardinerne var jo ikke sat op til at starte med", fortæller Maria. "Så børnene vågnede tidligt og syntes, det var lidt træls, at solen stod lige ind i ansigtet, når man nu skulle have sin skønhedssøvn. Efter gardinerne kom op, sover de længere, og det er virkelig dejligt."

Peter forklarer, at mørklægningsgardinerne ikke kun gør det nemmere for børnene at falde i søvn om aftenen, men også giver dem en blidere start på morgenen. "Vi har sat mørklægningsgardinerne til at åbne automatisk om morgenen, så lyset kommer ind, når det er ved at være tid til at stå op. Det fungerer virkelig fint."

Siddende på deres repos under et af ateliervinduerne på den nye førstesal virker Maria og Peter virkelig glade over den rejse, de har taget fra den gamle, mørke skotøjsæske til deres nye lyse og moderne familiebolig. Reposen har indtaget en overraskende central rolle i det daglige familieliv. Den har huset overnattende venner. Og selv for den ældste datter, som har nye vinduer til overflod på sit nye værelse, er reposen blevet et yndet sted at sætte sig hen med en bog.

Maria og Peter er også selv glade for at sætte sig i det, de kalder deres nye ministue. "Her kan man sidde lidt i fred en gang imellem", siger Maria, hvortil Peter med et skævt smil tilføjer,"…hvis man er heldig." Livet som børnefamilie domineres måske nok ikke af de stillesiddende stunder. Men hvis man som Maria og Peter kan tilpasse boligen efter sine behov, kan familiedynamikken flyde på en ny, opløftende måde, der er til gavn for alle involverede. Som Maria siger: "Det lyder måske skørt, men man kan mærke en snert af et mere lyst sind hos børnene. Fordi det bare er rart at være her."