Træf de rigtige beslutninger fra start ​

​Mange fortryder, at de ikke fik ovenlysvinduer, da huset blev bygget. Det er aldrig for sent at få monteret ovenlysvinduer – men det er nemmere og billigere at gøre det fra start. Når I sætter ovenlysvinduer i et nybygget hus, gør I samtidig huset mere værd. En undersøgelse fra Boligsiden.dk i 2018 viste, at et parcelhus med ovenlys i gennemsnit kostede 107.873 kr. mere end et tilsvarende hus uden ovenlys. Altså tjener merudgiften sig hjem – og måske mere til – den dag, I sælger huset. Men den største værdi får I, mens I bor i huset: Værdien af mere dagslys, himmeludsigt og frisk luft optimerer indeklimaet og øger komforten.​

​Dagslys er bare sundere – og så er det gratis ​

​Et ovenlysvindue giver op til tre gange så meget dagslys i rummet som et facadevindue pga. orienteringen mod himlen. Derfor får I markant mere lys i hele rummet, som derfor opleves større og mere luftigt. Nok så vigtigt er dagslys den bedste lyskvalitet. Ingen elektriske lyskilder matcher det. Dagslys påvirker humøret positivt og er det bedste arbejdslys – uanset om du står i køkkenet​ og skærer grøntsager, eller dine børn sidder ved spisebordet og laver lektier.​

​Skab et optimalt indeklima​

​Nye huse har et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding og fugtstyring. Det kan med fordel kombineres med naturlig udluftning via ovenlysvinduer, hvilket kan reducere energiforbrug og trækgener. I sommerhalvåret giver ovenlysvinduer en mere effektiv udluftning, samtidig med at ventilationsanlægget​ bruger mindre strøm. Ovenlysvinduerne kan tilmed udstyres med indeklimakontrol, som overvåger temperatur, fugtighed og CO2 og åbner eller lukker dem efter behov, ligesom den også kan styre solafskærmningen.​

​Vi tilbringer 90 % af vores tid indendørs, og indeklimaet er afgørende for vores helbred og velvære. F.eks. viser et studie, at bedre luftkvalitet kan hjælpe med at øge børns indlæringsevne med op til 15 %. Studier viser også, at luften indenfor kan være op til fem gange mere forurenet end luften udenfor.