Guide: Giv familien et sundere indeklima – helt automatisk

Et godt indeklima er afgørende for din sundhed og dit velbefindende, så lad intelligente ovenlysvinduer og VELUX Active styre luftkvaliteten og temperaturen i dit hjem.

Ønsker man et godt indeklima i sit hjem, er det vigtigt at lufte grundigt ud – gerne tre gange om dagen. Det reducerer risikoen for hovedpine, astma og allergi. 

De fleste har hørt dette råd mange gange før, men det er de færreste, der rent faktisk får det gjort, når hverdagen ruller af sted.

”Selvom vi godt ved, et sundt indeklima er vigtigt for vores sundhed og velbefindende, er det bare svært at få luftet grundigt ud,” forklarer Peter Foldbjerg, der er senior manager i VELUX Gruppens videnscenter for dagslys, energi og indeklima.

God luftkvalitet
Den gode nyhed er, at du med VELUX ACTIVE kan gøre dine elektriske ovenlysvinduer intelligente, så de automatisk sørger for give dig og din familie et sundere indeklima. 

Systemet har intelligente sensorer, der måler den aktuelle temperatur, luftfugtigheden og CO2-niveauet i dit hjem og reagerer ud fra det ved at åbne og lukke ovenlysvinduerne.

”Systemet sikrer desuden, at der bliver luftet ud det nødvendige antal gange om dagen, så du får et friskere og sundere indeklima uden at skulle gøre noget selv,” forklarer Peter Foldbjerg.

Behagelig temperatur
Et godt indeklima handler ikke kun om at lufte ud. I sommerhalvåret er overophedning også noget, vi er nødt til at forholde os til. Når det er varmt udenfor, oplever mange, at der bliver ubehageligt varmt i deres bolig.

Derfor er det en god ide at sætte solafskærmning på ovenlysvinduer. En udvendig markise blokerer for solens stråler, inden de rammer ruden, og reducerer varmepåvirkningen med op til 73 %. 

VELUX ACTIVE kan også styre dine gardiner og markiser på vinduerne, hvis du ønsker at mørklægge soveværelset, eller temperaturen bliver for høj.

Har du et ikke-elektrisk ovenlysvindue i forvejen, kan du nemt opgradere det. Læs mere om dine muligheder her.
Halvandenplanshus med ovenlysvinduer i Søborg
Se galleri