Fra tørreloft til lækker tagbolig

Før blev kvadratmeterne brugt som tørreloft og opbevaring. I dag er københavnerlejligheden fuld af liv og lys og har udsigt til spir, tårne og byens tage. 

Da ejerforeningen Trekanten på Østerbro lod de gamle tørrelofter forvandle til nye, moderne taglejligheder, spillede ovenlysvinduerne en central rolle i projektet. Nu strømmer lyset ind i de før så mørke loftsrum.

De fleste storbylejligheder har svært ved at optage dagslyset, fordi bygningerne er høje, ligger tæt og derved skygger for solen. Det problem har man sjældent, når man som her kommer op på 5. sal, hvor himlen er nærmeste nabo.

”For mig betyder det enormt meget, at der er lys og luft omkring mig. Jeg var absolut ikke interesseret i at bo i en stuelejlighed netop på grund af lyset. Så at komme op på femte sal både lyd- og lysmæssigt var det, der betød mest for mig. Man kommer op og føler, der er masser af lys og luft omkring én”

- siger Kristine W. Nielsen, beboer.

Lys alle vegne
I dag er lejligheder under taget oftest de mest attraktive. For heroppe generer trafikstøjen ikke i samme grad, og forureningen er mindre. Det betyder, at man ikke har de samme gener ved udluftning, som man har på de nedre etager. Samtidig opnår man et helt andet dagslysniveau i boligen. Det skal ikke undervurderes, mener Kristine W. Nielsen:

”Lyset er jo det, der gør en glad, når man vågner og kommer ind i sin stue om morgenen. Der er lys alle vegne, også selvom det er mørkt i vejret. Øverst oppe er der motoriserede VELUX ovenlysvinduer, som der er regnsensor på. De kan stå åbne, når man ikke er hjemme. Så kommer man hjem til en lejlighed, der ikke er ligeså varm, som den kunne være,” siger hun.

Læs hele interviewet med beboeren her.

Produkter og priser
GGL vippevinduer 78 x 140 cm, 2018 pris pr. styk inkl. moms:  3.338 kr.
GPL tophængte ovenlysvinduer 78 x 140 cm, 2018 pris pr. styk inkl. moms: 4.775 kr.

Det er desværre ikke muligt at vise, hvad monteringen har kostet. Tal altid med din tømrer for at få en nøjagtig pris for netop din løsning, da den afhænger af hustype og opgavens omfang.

Se galleri

Anvendte produkter

Sådan kommer du i gang