Et nedslidt rækkehus fra 1950 blev forvandlet til en lækker, funktionel bolig
med en overetage fuld af dagslys

Da familien Marcussen fik tvillinger, var der ikke længere plads i deres daværende rækkehus. De var fast besluttede på at blive i det børnevenlige område med den gode skole og korte afstand til arbejdet. Løsningen blev at købe et større rækkehus med have og masser af muligheder for en bedre udnyttelse af kubikmeterne. 

Fik hjælp af boligarkitekt
Da der var tale om et dødsbo, som krævede en gennemgribende renovering, kontaktede familien en boligarkitekt for at få ført husdrømmen ud i livet.

”Vi ville gerne have professionelle øjne til at se på, hvordan vi udnyttede kvadratmeterne bedst muligt. Den slags er boligarkitekter gode til, og løsningen, som vi i fællesskab fandt, var vi ikke kommet frem til uden hjælp,”

siger Thomas Marcussen.

Planen var at forvandle det gamle rækkehus til en moderne bolig med tre lyse børneværelser, fællesrum med udsigt, forældresoveværelse, nyt køkken og bad. 

Dagslys var et krav
Et afgørende krav til renoveringen var at give dagslyset langt bedre kår, end huset oprindeligt tillod. På 1. salen, der skulle have nyt tag, blev der gjort plads til en række ovenlysvinduer med faste underelementer, der går helt ned til gulvet, så de giver mest muligt lys i de tre børneværelser og fællesarealet.

”På børneværelserne ville vi have et godt syn ned i haven og få dagslys helt ud i hjørnerne af rummet. Derfor fulgte vi en anbefalet løsning fra tømreren. Det har gjort, at rummet fornemmes meget større og mere indbydende. I dag er vi rigtig glade for de ekstra vinduer, selvom det var svært at forestille sig effekten på forhånd”, siger Thomas Marcussen.

Produkter og priser
Til renoveringen af tagetagen er der anvendt 12 VELUX tophængte ovenlysvinduer, heraf fire med faste underelementer. Alle i polyuretan. Den samlede produktpris for alle ovenlysvinduer er 93.680 kr. inkl. moms. Prisen er vejledende og er ekskl. montering, som ikke er mulig at fastslå, da den var del af en større entreprise. Omkostningen til montering varierer fra hus til hus og afhænger bl.a. af husets konstruktion. Spørg din tømrermester for priser eller se VELUX Danmarks vejledende listepriser

Se galleri

Anvendte produkter

Sådan kommer du i gang