80’er-parcelhus i helt nyt lys 

Familien Nissen så muligheder i det mørke parcelhus fra 1985, da ingen andre gjorde det – og VELUX ovenlysvinduer var en del af planen fra første færd. I dag nyder børnefamilien lyset, fornemmelsen af vejret, gratis varme og ikke mindst et lækkert indeklima.

Da Dorota og Anders Nissen trådte ind i etplanshuset i Vedbæk første gang, var de mildest talt skuffede. Ejendomsmæglerens overbelyste salgsfotos stod nemlig i stærk kontrast til de mørke og lavloftede rum, de nu så sig omkring i. Men. Huset fra 1985 var sundt og gedigent bygget for sin tid – og beliggenheden var perfekt.

"Vi fulgte med undervejs i renoveringen, og jeg husker tydeligt den dag, de havde monteret VELUX ovenlysvinduerne. Jeg kom ind – og der var så lyst! Det gjorde en kæmpe forskel, som vi først for alvor oplevede omfanget af, da vi flyttede ind igen. Når vi fik gæster i den første tid, troede folk ikke deres egne øjne. Det var åbenbart kun os, der havde kunne se potentialet i det her mørke 80’er-hus," 

- fortæller Dorota.

Først herefter købte parret huset, og familien flyttede ind og boede de første måneder i mørket, mens de gik og glædede sig til at bygge om. Dorota og Anders hyrede en entreprenør til at stå for renoveringen, der ud over ni nye VELUX ovenlysvinduer også indebar et nyt tag, køkken og bad samt spartling og maling af de mange tidstypiske murstensvægge.

”Vi fulgte med undervejs i renoveringen, og jeg husker tydeligt den dag, de havde monteret VELUX ovenlysvinduerne. Jeg kom ind – og der var så lyst! Det gjorde en kæmpe forskel, som vi først for alvor oplevede omfanget af, da vi flyttede ind igen. Når vi fik gæster i den første tid, troede folk ikke deres egne øjne. Det var åbenbart kun os, der havde kunne se potentialet i det her mørke 80’er-hus,” fortæller Dorota.

Stuens og køkkenets sænkede trælofter er væk nu, og lyset strømmer ind til de steder, familien opholder sig mest.

”Når vi hygger os i stuehjørnet, har vi nu lys fra begge sider og udsigt til himmelen. Vi kan se toppen af birketræerne, og det er så dejligt at sidde foran pejsen og se på stjernerne eller høre regnen mod ruden. Det er den samme åbne og lyse atmosfære, som vi havde i vores tidligere sommerhus – nu med himmeludsigt i stedet for havudsigt,” siger Dorota.

Køkkenet er børnefamiliens hovedbanegård, et naturligt samlingspunkt, hvor dagslyset før havde svært ved at nå helt ind til hjertet og spisepladsen i det aflange rum. I dag fordeler to sæt VELUX ovenlysvinduer, et par i hver ende, lyset ind til hele køkkenet, der i samme ombæring har fået løftet loftshøjden.

”Det er fantastisk at stå og lave mad i solskin,” siger Dorota, der er overrasket over de mange øvrige effekter af husets nye vinduer. Æstetisk, når parrets klassiske træmøbler og snedkerkøkken træder flot frem i lyset, men også når det gælder familiens velbefindende og varmeregning.

”Jeg havde faktisk ikke overvejet, hvad det ville betyde, at vi har den automatiske udluftningsfunktion på vinduerne. I hverdagen kan man godt glemme at lufte ud regelmæssigt, men nu sker det, uden at vi behøver at tænke over det. Her er altid friskt og behageligt, det er en detalje, der har gjort en kæmpe forskel. Og så er der varmen! Vi behøver slet ikke have radiatorerne tændt i ydermånederne, for vi får så meget forærende gennem vinduerne. Det havde jeg ikke forventet – jeg var tværtimod nervøs for, at her ville blive koldere. Heldigvis fungerer solafskærmningen i de varme måneder også perfekt,” fortæller Dorota.

Det har løsningen kostet
Der er monteret ni VELUX INTEGRA ovenlysvinduer i størrelserne 78x118 cm (syv styk) og 94x160 cm (to styk). De ni ovenlysvinduer inkl. inddækning, isoleringssæt, dampspærrekrave og hjælpespær har i alt kostet ca. 43.778 kr. inkl. moms (2018-priser).  Dertil har familien tilkøbt to elektriske mørklægningsgardiner og seks markiser for i alt 11.580 kr. inkl. moms (2018-priser). Se VELUX Danmarks vejledende listepriser og tal altid med din tømrer for at få en nøjagtig pris for din løsning. Prisen varierer fra hus til hus og afhænger bl.a. af husets konstruktion.

Se galleri

Anvendte produkter

Sådan kommer du i gang