Gode svar på beboernes bekymringer

Der er ikke altid enighed i ejerforeningen om at sælge tørreloftet til en ejendomsudvikler, som bygger taglejligheder. Her er nogle af beboernes typiske indvendinger og bekymringer – og gode svar på dem.


Beboer:
Det er ikke nødvendigt med et nyt tag, så længe vi kan reparere det gamle.
Bestyrelse: Det kan måske lade sig gøre på den korte bane, men vi skal udvise rettidig omhu – et nyt tag er et stort projekt, og hvis der skal bygges taglejligheder, kan ansøgningen til projektet strække sig over flere år pga. byggetilladelser osv.

Beboer: Hvorfor betaler vi ikke bare selv taget? Vi har jo sparet op til det via fællesudgifterne? 
Bestyrelse: Tørreloftet udgør en værdi, som ejerforeningen kan realisere nu, fordi ejendommen trænger til et nyt tag. Hvis vi skifter taget uden at sælge tørreloftet, forærer vi den værdi til fremtidige beboerne, idet taget først skal udskiftes om 60-100 år. 

Beboer: Hvorfor står vi ikke bare selv for hele projektet, så vi også tjener pengene på taglejlighederne?
Bestyrelse: Taglejligheder er komplicerede og tidskrævende byggeprojekter, som kræver de rette byggetilladelser m.m. Gevinsten er ikke skattefri, og ejerforeningen løber en stor økonomisk risiko ved at agere ejendomsudvikler.

Beboer: Jeg bor på øverste sal og har ikke lyst til at få overboer, som larmer.
Bestyrelse: Måske har du oplevet, at dine underboer har sagt, at de kan høre dig. Det jo en ældre ejendom. Men de nye taglejligheder er underlagt nutidens byggereglement med strenge krav til lydisoleringen af etageadskillelsen.

Beboer: Jeg synes, at vi er nok beboere i ejendommen, og nye beboere vil give flere børn, som leger i gården.
Bestyrelse: Det er sjældent familier med små børn, som køber en lejlighed på øverste sal. Husk også på, at de nye beboere betaler til fællesudgifterne. Selvom renovation og ejendomsservice bliver lidt dyrere, er det en god forretning for ejerforeningen. 

Beboer: Kan vi bestemme, hvem der flytter ind?
Bestyrelse: Nej, det kan vi ikke. Taglejlighederne bliver udbudt på markedsvilkår, og hvis nogle af dem ikke bliver solgt, er det ejeren, som bestemmer, hvem de skal udlejes til.

Beboer: Skal vi så have en ejendomsudvikler med i ejerforeningen, hvis nogle af taglejlighederne ikke bliver solgt, men lejet ud?
Bestyrelse: Ja, det skal vi. Men ejendomsudvikleren har i så fald ikke flere stemmer end antallet af lejligheder, som vedkommende ejer. Vi kan potentielt skrive ind i kontrakten med ejendomsudvikleren, at taglejligheder, som ikke bliver solgt, ikke må lejes ud, men det kan belaste ejendomsudvikleren økonomisk, hvis ejendomsmarkedet vender. 

Beboer: Bliver de nye beboere en del af vores ejerforening, eller danner de deres egen?
Bestyrelse: De bliver en del af vores ejerforening på lige vilkår med os andre. Hvis vi havde været en andelsboligforening, kan de nye beboere danne deres egen andelsboligforening, hvis der er flere en 10 nye boliger. Ellers bliver de en ejerforening, der fungerer sammen med andelsforeningen.

Beboer: Kan jeg selv købe en af taglejlighederne?
Bestyrelse: Ja, det står dig frit for. Desuden er det ofte muligt at aftale med ejendomsudvikleren, at beboerne i ejendomsforeningen får fortrinsret til at købe lejlighederne – men stadig på markedsvilkår. 

Beboer: Kommer der et stillads op, som tager min udsigt?
Bestyrelse: Ja, det kræver et stillads at skifte taget. Så det skal stilles op, uanset om der bliver bygget taglejligheder eller ej.

Beboer: Skal vi bo på en byggeplads i ½-1 år?
Bestyrelse: Uanset hvad slipper vi ikke for at bo på en byggeplads, når taget skal skiftes. Og det tager længere tid, når der også bliver bygget taglejligheder. Men hvis vi sideløbende udnytter stilladset og får ordnet andre ting – f.eks. facaderenovering og udskiftning af vinduer – udnytter vi den tid og slipper for igen at skulle bo på en byggeplads på et senere tidspunkt.

Beboer: Går håndværkerne på vores trapper?
Bestyrelse: Nej, de bruger som udgangspunkt kun trapperne i stilladset – og den tilhørende elevator til materialer.