Hvad kan jeg gøre?


Der findes mange metoder til at få bedre luft og mere dagslys ind i dit hjem. Nogle er nemme og hurtige, mens andre tager lidt længere tid, men giver dig markante forbedringer på langt sigt.


1.


Luft ud med mere end ét vindue

Indeluften indeholder gasser, partikler, biologiske affaldsstoffer og vanddamp, der alle kan udgøre en risiko for helbredet. Det anbefales, at du lufter ud tre til fire gange om dagen i mindst 10 minutter ad gangen og med mindst ét vindue åbent. Desuden skal du lufte ud i soveværelset, inden du går i seng, og når du står op om morgenen.

2.


Følg lyset – det naturlige lys

Flyt dit spisebord eller dit skrivebord tættere på vinduet. Kunstigt lys kan ikke genskabe de gavnlige egenskaber ved sollys, som har en naturlig antidepressiv effekt. Oplys dit hjem og din arbejdsplads med så meget dagslys som muligt. Der er mange videnskabelige beviser for, at dagslys kan knyttes til bedre sundhed og livskvalitet, f.eks. bedre humør, mindre udmattelse og mindre anstrengelse af øjnene.

3.


Kom ind i rytmen

Vores krop kan kun synkroniseres med den naturlige 24 timers døgnrytme, “søvn – arbejde – fritid” gennem korrekt eksponering for lys og mørke. Hvis det er muligt, bør du placere jeres soveværelser mod morgensolen i øst. Dette kan især hjælpe teenagere og unge voksne, der har en forsinkelse i deres biologiske ur og ofte har svært ved at komme op om morgenen. Sørg også for, at dine gardiner eller persienner holder så meget lys ude som muligt om natten.

4.


Gå en tur

De fleste forskere er enige om, at det giver vores mentale sundhed et boost, hvis vi sørger for at blive eksponeret for dagslys i mindst to timer om dagen. Gå udenfor, når du har mulighed for det, og sørg for at rejse dig og strække benene regelmæssigt.

5.


Rens dine tæpper, og hæng dem til udluftning

… eller endnu bedre: Skil dig af med dem. Tykke tæpper og møbler som gamle sofaer er et slaraffenland for støvmider og bakterier.

6.


Begræns damp og fugt

65 % af alle europæere tørrer tøj indendørs mindst en gang om ugen, men tøjet afgiver fugt, der kan resultere i skadelig svamp og fugt i hjemmet, så tør dit tøj et andet sted, hvis du kan. Hvis du ikke har mulighed for at tørre tøj udenfor, bør du åbne et vindue i nærheden af det sted, hvor du tørrer tøj, så du fjerner en del af den overskydende fugt. Af samme årsag skal du sørge for, at dit badeværelse er godt ventileret. De aktiviteter, som en familie på fire laver, tilføjer 10 liter vand til indeluften – om dagen!

7.


Drop tobakken, og minimer brugen af levende lys

Rygning og levende lys er særligt skadelige for indeklimaet. I Danmark stammer 76 % af de skadelige partikler i hjemmet fra beboerne selv.

8.


Sluk ting

Elektriske apparater som tv og computerens harddisk udleder kemikalier, der bidrager til et dårligt indeklima.

9.


Undgå kemikalier

Der er potentielt skadelige kemikalier i de fleste rengøringsmidler. Når det er muligt, bør du bruge mikrofiberklude og naturlige rengøringsmidler som hvid eddike og sæbespåner. På nettet kan du finde massevis af gode råd til, hvordan du holder dit hjem rent og frit for kemikalier.

10.


Plastik er ikke altid fantastisk

Når plastik varmes op, kan det afgive giftige dampe. Hvis du har børn, skal du sørge for, at deres plastiklegetøj ikke ligger i direkte sollys. Lad heller ikke plastikgenstande ligge på gulvet, hvis du har gulvvarme. Ifølge EUs lovgivning bør du fjerne alt plastiklegetøj fra før 2007, da det kan indeholde visse forbudte kemikalier. Hvis du har plads til det, kan du også opfordre børnene til at lege i et andet værelse, end der hvor de sover. Dette vil også medvirke til at reducere mængden af potentielt skadelige stoffer i luften.

SE TINGENE I ET STØRRE PERSPEKTIV

Ud over at indføre nye daglige rutiner er det også vigtigt, at du griber enhver mulighed for at ændre indeklimaet i dit hjem mere fundamentalt. Vi tilbringer 90 % af vores tid indendørs, og 2/3 af den tid tilbringer vi i vores hjem, så dette er det ideelle sted at starte med at forbedre dit indeliv.

 

GØR DIT EKSISTERENDE LEVERUM BEDRE

Tænk over, hvordan du kan "lukke udelivet ind". Da de fleste af os bor i byområder, har vi til en vis grad fremmedgjort os selv fra naturen. Selv en lille ting som at få nogle potteplanter – der kan hjælpe med at rense luften – kan forbedre dit indeklima. Desuden kan du overveje, hvordan du kan skabe bedre udsigt til naturen udenfor ved at anvende vinduer og døre på en smart måde.

UDVID DIT LEVERUM – PÅ DEN RETTE MÅDE

Udvidelse af dit hjem med flere kvadratmeter er en god metode til at forbedre dit indeliv. Overvej at renovere tagetagen eller lave en tilbygning, hvor du prioriterer løsninger, der giver mere frisk luft og dagslys.

NÅR DU FLYTTER

Når du leder efter et nyt sted at bo, skal du være opmærksom på, at ældre ejendomme kan have problemer med indeklimaet. Sørg f.eks. for at tjekke, at alle vinduer kan åbnes helt og fungerer, som de skal – dette gælder især i køkken og badeværelse. Desuden kan du med fordel vælge en lys farve maling, når væggene skal sættes i stand. Dette giver overflader med spejleffekt, der bedre kan reflektere lyset i hjemmet.


DE FORUROLIGENDE FAKTA OM INDENDØRSGENERATIONEN

Vi tilbringer 90 % af vores tid indendørs uden nok dagslys og frisk luft. Vi tænker ikke over det mere – men videnskabelige undersøgelser har vist, at det kan være skadeligt for vores sundhed og velbefindende.

MANGEL PÅ DAGSLYS GØR 15 % AF OS TRISTE

Det er ikke muligt at genskabe alle dagslysets fordele på kunstig vis. Vi har brug for sollys for at føle os energiske og sunde.