Basisservice til boligforeninger
Hold ovenlysvinduerne i god form med VELUX Basisservice
Gennem mange år har VELUX Danmark A/S udført service på tusindvis af vores velkendte ovenlysvinduer. Derigennem har vi opbygget en erfaring i hvad boligforeninger og boligselskaber ofte efterspørger i forbindelse med service på ovenlysvinduer. Dette har vi samlet i en ydelse vi kalder VELUX Basisservice.

VELUX ovenlysvinduer er bygget af solide materialer, så det kan sagtens være, jeres vinduer er i fin stand. Almindeligt slid og det hårde danske vejrlig kan imidlertid godt sætte sine spor, og når det sker, er det vigtigt at være på forkant.

VELUX Basisservice kontrollerer for skader, optimerer funktionaliteten og forlænger vinduets levetid
Er din forenings VELUX ovenlysvinduer mere end fem år gamle, vil et servicetjek allerede nu kunne gøre en forskel. Basisservice opfanger alle de små fejl, før de bliver store, og sikrer et fælles højt niveau på alle vinduer. Samtidig vil vores servicekonsulent give en generel status på vinduerne i forhold til alder og tagets øvrige stand.

Basisservice består af:
  • Systematisk gennemgang af hvert enkelt vindue.
  • Registrering af skader, udskiftning/stramning af skruer, smøring af bevægelige dele, kontrol af pakninger, rude, beslag m.m.
  • Afrapportering om vinduernes stand, med anbefalinger til forbedringer, samt et uforpligtende tilbud på udførsel af disse.

Fordelene ved Basisservice er mange:
  • Levetiden på vinduerne forlænges
  • VELUX anbefaler smøring og almindelig overflade-behandling mindst hver andet år. Vedligehold af vinduerne forlænger levetiden. Mange gange ser VELUX Service-konsulenter eventuelle fejl inden beboeren, hvilket giver mulighed for hurtig udbedring og derved minimering af følgeskader.
  • Brugsglæden øges
  • Vinduerne vil efter et Basisservice åbne og lukke lettere og betjeningen fornemmes bedre.

Faste priser og kendte udgifter
VELUX arbejder med faste priser, hvilket giver mulighed for at kende de udgifter, der bør afsættes på budgetter.
  • Mindre tid til administration for foreningen / selskab.
  • Færre servicebesøg
  • Løbende vedligehold resulterer i færre servicebesøg og derved en yderligere besparelse.

Priser og rabatter
Prisen for Basisservice er 112,50 kr. inkl. moms pr vindue. Dertil kommer et grundgebyr på 575 kr. inkl. moms pr. dag pr. mand (typisk 30 vinduer). Efter udført VELUX Basisservice gives en specialrabat på 5 % på pakningsskift og rudeskift.
 
Priserne forudsætter at: 
  • Vi skal kunne sende en faktura uanset serviceydelsens omfang.
  • Ovenlysvinduerne skal være placeret i en samlet bebyggelse (min. 10 stk.).
  • Fakturaen skal betales indenfor 30 dage.
  • Der skal være fri og uhindret adgang til vinduerne, således at vi kan få en fornuftig arbejdsgang.

Kontakt Service og reservedele og bestil eller hør mere om Basisservice