Hvis du får bestilt nogle forkerte produkter til en given opgave, vil vi gerne hjælpe dig af med dem igen. Det er din sikkerhed for ikke at få varer på lager, som du ikke kan få solgt til anden side. Men som beskrevet det i vores samhandelsbetingelser, er der nogle enkle regler, som vi følger:
 
Returneringsdekort
VELUX tager gerne produkter retur under forudsætning af, at:

  • det sker efter forudgående aftale
  • produkterne returneres i ubrudt, genanvendelig, original emballage
  • produkterne figurerer i gældende prislister
  • afsender afholder transportomkostninger (dog ikke hvis varene afhentes af vores bil)
  • returnering sker max. fire måneder fra fakturadato
  • returpapirer fra VELUX Danmark skal følge varen

Returnering skal foregå senest fire måneder fra fakturadato. Den primære årsag er, at vi yder garanti på vores produkter ud fra produktionstidspunktet. Derfor skal slutbrugerens garantiperiode ikke reduceres, fordi produkterne har stået på lager hos vore forhandlere, før de bliver returneret og gendistribueret. Hvis et vindue er over ét år gammelt, bliver ruden skiftet inden det sælges igen.
 
Hvis du har nogle varer, som du skal sende retur, vil de normalt blive afhentet i løbet af en uge, og inden for to uger vil du normalt modtage din kreditnota. Dog beder vi dig gå på posthuset, hvis det drejer sig om gardiner. 
 
For at dække vore omkostninger ved både fragtfri levering og efterfølgende returnering - med den håndtering, det medfører - beregner vi et returneringsfradrag:
 
  • ved returnering beregnes en returneringsdekort, der dækker en del af meromkostningene ved    håndtering og gendistribuering af de returnerede produkter
  • returneringsdekorten fratrækkes efter fratrækning af forhandlerrabat, eventuel pallerabat og produktrabat. Returneringsdekorten er et fast beløb pr. produkt 

Det konkrete beløb er afhængigt af produktet og kan ses i samhandelsbetingelserne.

Skulle du have et problem med en fejlbestilling, så lad os få returordren med det samme, så du ikke kommer til at hænge på de fejlbestilte varer.