VELUX kører netop nu en rabatkampagne, der giver husejere med boligrenoveringstanker mulighed for at spare penge på VELUX ovenlysvinduer eller markiser. Det giver dig som tømrermester udsigt til flere byggeprojekter. Rabatkampagnen løber frem til 30. november 2010.
 |
En ombygning af boligen er en stor beslutning, og det gælder derfor om at tænke alle muligheder ind i byggeprojektet. Uanset om det drejer sig om en udskiftning af gamle ovenlysvinduer eller et større ombygningsprojekt med udskiftning af taget, kan der være fornuft i at tænke dagslysrenovering ind i projektet.
VELUX har en løsning til at få dagslys ned igennem ethvert tag, men her kan husejere ofte have brug for din tømrerassistance til at finde den bedste løsning. |
- Skal du som tømrer udføre et tagskift eller andet arbejde, der kræver indgreb i loft eller tagkonstruktion, kan det være en god idé at snakke med din kunde om mulighederne for dagslysrenovering. Det er nemlig billigere for kunden at dagslysrenovere, når du alligevel er i gang med taget. Med efterårets rabatkampagne får du endda mulighed for at tilbyde dine kunder rabat på VELUX ovenlysvinduer og markiser, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.
VELUX rabatkampagne indeholder to former for rabat. Vil din kunde udskifte sine eksisterende ovenlysvinduer i forholdet én til flere ovenlysvinduer, kan du tilbyde en rabat på 20 procent på alle de nye vinduer. Vil kunden opgradere sine nuværende ovenlysvinduer med nye modeller i forholdet én til én, kan du tilbyde kunden en rabat på 50 procent på markiser. Dette tilbud gælder også, hvis kunden vil etablere ovenlysvinduer i sit tag for første gang. Rabatten udbetales af VELUX direkte til boligejeren efter en nærmere fastlagt procedure, som VELUX har beskrevet på hjemmesiden www.velux.dk.
VELUX har husstandsomdelt kampagnefoldere til mere end 400.000 husejere med ældre huse. Desuden omfatter kampagnen massiv annoncering på TV2 og TV2 Charlie, annoncer i IdéNyt’s september-nummer samt i diverse boligmagasiner.
Formålet er at synliggøre kampagnen over kunder i dit område, så du kan få henvendelser fra de danske husejere, der vil i gang med at renovere. VELUX rabatkampagne kan derfor give udsigt til flere byggeprojekter for dig. I forbindelse med kampagnen kan du deltage i en salgskonkurrence, hvor den tømrermester, der har lavet flest projekter (ikke flest vinduer) med dagslysløsninger, vinder en luftballontur.