Send en anbefaling

 
Home > Denmark > Om VELUX Gruppen > Om VELUX Danmark > Infobrev - Private > Dekorér dit hjem med energieffektive gardiner

Dekorér dit hjem med energieffektive gardiner

Gardiner kan pifte indretningen i hjemmet op, men de kan også gøre indeklimaet mere behageligt og reducere dit energiforbrug. 

Det nye VELUX energigardin er designet med det formål at minimere boligens energiforbrug ved effektivt at reducere varmetabet gennem vinduet.

Gardinet har et elegant look og ligner et almindeligt plisségardin, men har med sin dobbelte plissédug en imponerende isoleringsevne.


Luften mellem de to duge og det tynde lag af aluminium på dugenes bagsider skaber en effektiv varmeisolering, der kan reducere varmetabet i hjemmet og forbedre indeklimaet betragteligt.

En sund bolig

At reducere varmetabet gennem ovenlysvinduerne er især vigtigt om vinteren, hvor man gerne vil holde på varmen indenfor, selvom temperaturen udenfor falder. Solen kan, selv på en overskyet dag, tilføre boligen store mængder af gratis energi gennem et ovenlysvindue, og hvis man husker at rulle energigardinet ned om aftenen kan man holde på en betragtelig del af den gratis varme. Et energigardin kan på den måde regulere rumtemperaturen indenfor og skabe et sundere og mere behageligt indeklima, men et godt indeklima handler også om ventilation og dagslys.

Et godt indeklima med store mængder af dagslys og frisk luft udefra, er nøglen til at skabe en sund bolig. Når man indbygger nye ovenlysvinduer er det vigtigt at placere dem på de steder, der vil sikre den rette mængde af sollys og ventilation inden døre og samtidig montere gardiner, der kan bidrage positivt til boligens overordnede energiprofil.

Forny din indretning

Energigardinet er hverken fæstnet i top eller bund og har ingen synlige snore, hvilket giver et elegant og svævende design. Gardinet kan nemt monteres i løbet af få minutter takket være VELUX unikke Pick&Click® system. For at lette betjeningen af energigardinet, kan man eftermontere en lille motor, der kan programmeres til at rulle gardinet op og ned på bestemte tidspunkter. Denne funktion kan også opnås med et elektrisk og fjernbetjent INTEGRA® ovenlysvindue, hvor man foruden at kunne betjene vinduerne også kan betjene gardinerne ved hjælp af én og samme fjernbetjening. Det er både en nem og energieffektiv måde at kontrollere sine vinduer og gardiner på.

For maksimal beskyttelse mod solens stråler kan energigardinet desuden kombineres med en rulleskodde eller en udvendig markise, der blokerer solens stråler, før de rammer ruden. På den måde kan man beskytte hjemmet mod overophedning om sommeren ved næsten at eliminere varmetilførslen. Kombinationen af produkter er samtidig den bedste måde at optimere vinduets energibalance på.