Julen er også lysets fest, og vi forsøger at få så meget lys som muligt inden døre. Når vi taler om lys, har vinduerne stor betydning for boligen. I dagstimerne trækker vinduerne det specielle blålige vinterlys ind i vores stuer og giver et kig til himlens kølige nuance. Når dagslyset forsvinder i skumringen, er gardinerne med til at lukke mørket ude, og vi tænder stearinlys, brændeovn og lamper for at skabe en magisk stemning.
Vinduer kan skabe den rette julestemning
Vinduerne kan være med til at gøre boligen indbydende ved at skabe den helt rette julestemning. De kan bruges til silhuetter af snefnug eller guirlander, som børnene har lavet med vinterhimlen som baggrund. Eller de kan pyntes med glaskugler eller figurer i sølv, som giver en smuk spejling af dagslyset. Det er de små detaljer i boligens interiør, der kan skabe glæde og give fornyet energi.
Gardiner i julefarver
En anden måde at bruge vinduerne i julepynten er at bruge gardiner i julefarver. Udover at lukke mørke og kulde ude, tilfører de indretningen farve og stemning. Lyse gardiner har desuden den fordel, at de reflekterer det kunstige lys inden døre, når de er trukket for. Hos VELUX finder man et inspirerende udvalg af gardiner til ovenlysvinduer i forskellige designs og materialer. Der er både naturlige nuancer, der kan skabe det lyse juleunivers, og de mere traditionelle julerøde farver, hvis man ønsker en klassisk juleudsmykning.
VELUX gardiner kan forbedre vinduets isoleringsevne med op til 34 %
Ved at rulle ned om aftenen kan man lukke både mørke og kulde ude, og på den måde også skabe bedre rammer for sin bolig. Gardinerne er også lette at montere ved hjælp af VELUX Pick & Click®-systemet, fordi gardinerne ganske enkelt bare klikkes fast i et beslag på vinduets overkant og i to sideskinner. Med det enkle system kan julens gardiner monteres på under 10 minutter, og det er nemt at skifte sine gardiner efter årstid eller humør.
Mere information
På veluxshop.dk kan man gratis bestille stofprøver i forskellige farver og mønstre, så man inden december kan nå at finde det julegardin, der matcher resten af juleudsmykningen i boligen.