Om Mere Plads
Hvem vil ikke gerne have mere plads? En bolig rummer mange muligheder, og du behøver næppe hverken at flytte i nyt eller bygge ud. Her er 5 tips til, hvordan dagslys frigiver følelsen af mere plads hjemme hos dig.

1. Skab lys i mørket
Tænk over hvor i din bolig du opholder dig færrest timer. Du vil sikkert opdage, at det er de steder, hvor der er mindst naturligt lys. Ved at give din fordelingsgang, repos eller et mørkt hjørne et bedre lysindfald, vil du kunne få en hyggekrog, en ”lektiecafé” eller dit eget musikalske frirum. 

2. Liv på loftet
Har dit loftsrum hidtil kun været forbeholdt husnisser og flyttekasser? Så kan det være her, at dit næste renoveringsprojekt holder til. Med ovenlysvinduer i taget vil du kunne skabe en overetage fuld af liv, lys og luft. Nyt forældresoveværelse, en teenageafdeling eller ekstra børneværelser. Dit hjem, dine ønsker.

3. Tænk i kubikmeter
Hvorfor lade sig begrænse af boligens planareal? Dit hus rummer flere kubikmeter end kvadratmeter, så forsøg at se mulighederne i højden. Måske vil dine børn elske at have en hems med ovenlys. Giv dem fornemmelsen af et værelse i flere etager og frigør gulvplads til leg og udvikling.

4. Åbent hus
Inviter himlen indenfor og oplev rumfølelsen forandre sig. Bor du i et 1-planshus, kan du med den rigtige ovenlysløsning få fornemmelsen af, at der er ekstra højt til loftet hjemme hos dig. Lyset vil åbne dine rum og gøre dem større, end plantegningen antyder.

5. Værelse med udsigt
Kig ind i væggen eller kig ud i haven? Lad ovenlysvinduerne gå helt ned til gulvet og få masser af lys ind i dine værelser. Du vil både nyde udsigten til haven og samtidig føle, at dine rum er rarere at være i. Vil du for alvor åbne op for omgivelserne, kan du overveje en tagaltan.

Klik på billederne nedenfor for at se dem i stor størrelse: