Send en anbefaling

 
Home > Denmark > For professionelle > Arkitektforum

Byggelovgivning

Nybyggeri
Der stilles krav til bygningens samlede energibehov, hvorfor energirammen for bygningen beregnes. Vinduer må højst have en U-værdi på 2,0 W/m²K.

Tilbygning
Såfremt summen af åbningsarealer for vinduer og døre ikke overstiger 22% af tilbygningens opvarmede etageareal, kan komponentkravet anvendes. Ovenlysvinduer må højst have en U-værdi på 1,8 W/m²K. Det er dog muligt at lempe kravet til den U-værdi, som også gælder for nybyggeri, hvis der i stedet anvendes energiramme eller varmetabsramme ved beregning.

Ombygning (samlet udskiftning af vinduer)
Ved samlet udskiftning af ovenlysvinduer må vinduernes U-værdi ikke overstige 1,8 W/m²K. Ved udskiftning af et enkelt ovenlysvindue stilles der ikke krav til vinduets U-værdi.

Lavenergiklasser
Reglerne indeholder to nye lavenergiklasser for bygninger og boliger. Såfremt energibehovet er henholdsvis 25% eller 50% lavere end standardkravene, kan
byggeriet betegnes som lavenergibyggeri i henholdsvis klasse 2 og klasse 1.

Find U-værdi for VELUX produkter
Da beregningsmetoder og energikrav er forskellige for henholdsvis nybyggeri, tilbygning og ombygning, og da U-værdien for det enkelte ovenlysvindue afhænger af vinduets størrelse, type og hældning i tag, kan det være vanskeligt at overskue, om reglerne overholdes. VELUX har derfor udarbejdet en beregner, som du kan finde nederst på denne side: U-værdier og energiberegning. Angiv byggeri, vinduestype, vinduesstørrelse og taghældning, så får du oplyst vinduets U-værdi, og om kravene til vinduet er overholdt i den konkrete indbygning. Der vil altid være et vindue, der opfylder kravene.

På hjemmesiden er der desuden generelle, uddybende forklaringer på, hvordan og hvornår der anvendes energiramme, varmetabsramme eller komponentkrav som beregningsmetode.

Nedenfor er kravene til de forskellige byggesituationer kort beskrevet. For yderligere oplysninger, se gældende bygningsreglement.

Lyddæmpning
Hvis støjniveauet ved huset er over 58 dB pga. trafik på veje eller jernbaner, skal konstruktioner, herunder vinduer, udføres, så det indendørs støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 33 dB. For at opnå tilstrækkelig dæmpning kan det være nødvendigt at tage særlige hensyn i forbindelse med selve indbygningen og ved valget af vinduesvariant.

Brandkrav til VELUX lystunnel
Da VELUX lystunnelen gennembryder loftskonstruktionen, skal den beskyttes på ydersiden med mindst 50 mm isolering af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Jævnfør uddrag fra eksempelsamling kapitel 3.3 og illustrationer af gitterspær og stråtag herunder:

  • Vægge og loftskonstruktioner mod tagrum, der ikke kan udnyttes, udføres mindst som klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] med mindst 50 mm isolering af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], og

  • Vægge og loftskonstruktioner omkring beboelsesrum mod stråtag udføres mindst som bygningsdel EI30. Brandkrav til VELUX lystunnel

Krav til arbejdssikkerhed ved indbygning
I mange tilfælde kan indbygning af et VELUX ovenlysvindue foretages indefra, således at man undgår at skulle færdes på taget. I nogle tilfælde vil det imidlertid være nødvendigt at udføre en del af indbygningen udefra, og her skal man være særlig opmærksom på arbejdssikkerheden. 
Der skal eksempelvis etableres sikkerhedsforanstaltninger ved arbejdssteder, hvor der er risiko for et fald på mere end to meter. Derfor skal der næsten altid foretages effektiv sikring mod nedstyrtning ved arbejde på tage. Det kan f.eks. gøres ved at etablere stillads eller rækværk ved tagfoden. Er der tale om kortvarigt ophold på tagfladen, kan man benytte faldsikring (sikkerhedsbælte med line).

Hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal anvendes, afhænger af forholdene på stedet. Sikkerhedsforanstaltningerne er detaljeret beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning vedr. nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare. Denne kan gratis læses og printes fra www.at.dk eller bestilles i papirform hos Arbejdstilsynet.