Send en anbefaling

 
Home > Denmark > For private > Inspiration > Dagslys i din bolig > Dagslys og rumtyper > Soveværelse

Soveværelse

Dagslys i soveværelset

Dagslys i soveværelset

Familieboligen indrettes i dag med færre rum. Stue, spisestue og køkken er ofte ét alrum, der samler familien om forskellige funktioner. På samme måde er hjemmekontoret med arbejdsbord og computer blevet et rum for alle i familien. Derfor bruger vi i højere grad soveværelset som det personlige refugium og ikke blot som et rum, vi tilbringer natten i. Her har vi fred til at læse, se tv, slappe af eller til at være alene og nyde stilheden.

 


Derfor bør lyset i soveværelset kunne varieres. Adgangen til dagslys bør være god og give mulighed for både dæmpning og mørklægning. Rummet bør desuden have zoner med arbejds- og læselys – og med ufiltreret dagslys, der gengiver farver på en naturtro måde, når du fx skal sætte dit tøj sammen om morgenen.


Dagslys morgen og aften
Vinduer med udsyn til det fri – og ovenlys med kig til himlen – giver trivsel og optimale muligheder for afstressning og hvile. Om dagen bør soveværelset have dagslys nok til at gøre rent, vælge tøj eller læse ved.

Udvendige rulleskodder kan lukke helt af for lys og solindfald – og ikke mindst for varme. Både om dagen og om natten bør varmeregulering og udluftning være god, så du får den bedst mulige søvn og hvile. Intet giver en dårligere start på dagen end at vågne op til et varmt og indelukket rum.

Med gardiner kan du regulere dagslyset gradvist og samtidig holde varmen inde i de kolde vintermåneder - og ude om sommeren. Vinduernes orientering mod verdenshjørnerne har stor betydning for lys og varme. I et nord-østvendt soveværelse strømmer solen ind i morgentimerne, mens rummet har en behagelig sval temperatur på sommeraftener.

 

Godt lys i soveværelset

  • Dagslys og udsyn til det fri og til himlen giver trivsel i soveværelset. Intet er bedre end at starte dagen med et kig ud på verden og vejret. 
  • Gode muligheder for at skærme af og lufte ud sikrer et godt indeklima – nat og dag. Med udvendige rulleskodder kan du lukke helt af for lys og varme. Og med gardiner kan du bløde dagslyset op og regulere det efter dine behov
  • Husk at skabe zoner med læse- og arbejdslys – og dagslys, fx til når du klæder dig på.
  • Vinduernes orientering har stor betydning for lys og varme. Nord-øst er den ideelle retning for et soveværelse, fordi du kun får solen ind om morgenen og har begrænset lys – og temperatur – resten af dagen.