Send en anbefaling

 
Home > Denmark > For private > Inspiration > Dagslys i din bolig > Dagslys og rumtyper > Badeværelse

Badeværelse

Dagslys i badeværelset

Dagslys i badeværelset

Fra at være et rent funktionelt rum til den hurtige morgentoilette er badeværelset blevet et fristed, hvor familiens medlemmer kan slappe af og lade op. Gennem de sidste årtier er badeværelset da også typisk vokset i størrelse, og ny møblering har fundet vej til det før så kliniske rum.

Udviklingen stiller ændrede krav til lyset i badeværelset. Her er fortsat behov for det effektive arbejdslys, men samtidig ønsker mange mere luft, bedre udsyn – og mulighed for at dæmpe lyset.

Bad i lyset
Dagslyset er det lys, der bedst og mest naturligt gengiver farver og hud – samtidig giver det mulighed for en effektiv udluftning af rummet. Og det er helt essentielt, at have et vindue der kan lukkes op, for at undgå problemer med fugt og for at skabe en behagelig og frisk atmosfære.

Udnyt dagslyset ved at bruge glas til skillevægge i badet, fx ind mod brusenichen. Sådan får du naturligt lys ind i badet og længere ind i resten af rummet.

På fliser, lofter og vægge er det en god idé at vælge lyse farver, der reflekterer dagslyset, især hvis rummet ikke er særligt stort. Glaserede flader, fx fliser reflekterer lyset endnu bedre end malede vægge pga. deres blanke overflade.
 

Godt lys på badeværelset

  • Dagslys giver et lyst og indbydende rum. Hud, farver, former og ansigt gengives blødt og naturligt.
  • Vinduer giver mulighed for at lufte ud og minimere fugtgener. Med ovenlysvinduer behøver du ikke at bekymre dig om nysgerrige blikke fra andre end fugle og dyr.
  • Få mest muligt ud af dagslyset: Brug glas til skillevægge og andre rumadskillelser i badeværelset, fx ved brusenichen.
  • Kombiner godt dagslysindfald med et effektivt kunstigt lys, så du altid har tilstrækkeligt lys på badeværelset til fx at lægge make-up, fjerne kontaktlinser og gøre rent.
  • Vælg lyse farver på fliser, loft og vægge. Det reflekterer dagslyset effektivt og får rummet til at føles større.