 |
Fundamentet i Vores VELUX Hus består af to grundpiller: Mønstervirksomhedsmålsætningen (hvorfor vi er til) og VELUX Kerneværdierne (hvad vi står for). Et fundament er bygget til at stå evigt, og på samme måde vil målsætningen om at være en mønstervirksomhed og værdierne være gældende i hele vores virksomheds levetid.
VELUX Visionen udtrykker den fremtid, vi forestiller os, og understøttes af levende beskrivelser af, hvordan det vil være at nå dertil. Visionen skal være udtryk for et usædvanligt, men realistisk mål. Den skal være vovet og spændende og stimulere fremgang. Den skal være i overensstemmelse med fundamentet, og den skal gælde i lang tid (de næste 10-20 år).
|
Vores daglige arbejde er baseret på forretningsstrategier, forretningsmål, planer, budgetter og aktiviteter. De skal sikre, at der er sammenhæng i hele vores organisation, samtidig med at vi prioriterer lokale behov. Vores fokus er på kunderne – interne og eksterne – og på løbende at forbedre vores aktiviteter og vores indsats.
Vi skal sikre, at der er sammenhæng og helhed i alt, hvad vi gør, så det understøtter udviklingen af vores virksomhed. Det er vigtigt, at vi alle kender målene og rammerne, så de føles relevante og skaber engagement. Det er også vigtigt at opbygge gode relationer og skabe mulighed for udvikling.
Sammen udgør disse komponenter Vores VELUX Hus. Vi er alle forpligtet til at sikre den fortsatte udvikling, og realiseringen af VELUX Visionen vil helt sikkert bringe os i den rigtige retning.